Tidligere byrådspolitiker risikerer 16 års fængsel

Den tidligere socialdemokratiske byrådspolitiker, Yunus Coban, risikerer 16 års fængsel for narkosmugling i en sag, som indledes onsdag.

Retten i Horsens indleder onsdag en straffesag mod en tidligere lokalpolitikere og to andre mænd. De er anklaget for at have indsmuglet i alt omkring 20 kilo kokain og heroin fra Holland til Danmark.

Det tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem, Yunus Coban, er tiltalt for sammen med sin 43-årig onkel at have planlagt og arrangeret indsmuglingen af narko. Hvis det tidligere byrådsmedlem findes skyldig, risikerer han 16 års fængsel eller mere.

Den tidligere socialdemokratiske politiker blev valgt ind i november 2013, men bad sig sidste år fritaget for jobbet.

Seks personer er allerede dømt i samme sag, som retten har afsat 11 retsdage til. De tre som skal for retten onsdag nægter siog alle skyldige.  Der ventes at falde dom 7. april.