Endnu en serbisk EM-spiller er testet positiv før kamp i Kolding

Problemer med coronavirus breder sig i den serbiske EM-lejr, hvor to spillere nu er testet positive.

Starten på EM i håndbold i Kolding er ikke uden problemer.

Det skyldes, at endnu en spiller fra Serbiens kvindelandshold er testet positiv.

Det oplyser Det Europæiske Håndboldforbund EHF.

Dermed er to af de spillere testet positive efter ankomsten til Danmark. 

De to spillere er isoleret fra resten af holdet sammen med deres værelseskammerater, og fredagens kamp mod Holland er foreløbig blevet udsat til lørdag.

Før kampen den kan afvikles, skal spillerne hver vise to negative prøver. 

Smitten vækker bekymring for afviklingen af stævnet, og TV2 Sportens håndboldekspert mener, at EHF skal reagere nu.

- Når smitten nu har bredt sig på det serbiske hold, så skal de udelukkes fra EM. Det drejer sig om rettidig omhu. EHF kan ikke risikere en smittekæde, siger Bent Nygaard til TV 2.

Håndboldspillerne lever under stævnet i en boble, hvor de ikke har kontakt med omverdenen. Spillere og trænere bliver testet mindst hver tredje dag, for at undgå at smitte breder sig.