Kæreste lille Mor,
Du må ikke bliver alt for fortvivlet, når du modtager dette brev.
Du har måske forstået, at min sag var alvorlig, og jeg har også selv været klar over, at den kunne tage den værste udgang.
I går aftes blev jeg dømt til døden.
Sådan indledte frihedskæmperen Svend Glendau sit afskedsbrev til sin mor, inden han kort før krigens afslutning 1945 blev henrettet af besættelsesmagtens hemmelige politi Gestapo.
Han blev henrettet få timer efter, han skrev disse linjer til sin mor. Et andet sted i byen lå hans lille fem måneder gamle datter og vidste ingenting.
Den lille pige, der kom til verden i september 1944 i København, var Hanne Normann, som i dag, 76 år senere, bor i Kolding.
Hun nåede kun at møde sin far én gang, inden han blev taget af tyskerne.
Svend blev stukket af en kvinde
Egentlig var han flygtet til Sverige, men vendte tilbage med den ene begrundelse, at han ville se sin lille pige.
Men i København stod Gestapo parat og arresterede ham. Han risikerede alt og mistede det for at se sin datter.
- Han blev stukket af en kvinde, og jeg ved ikke, hvem det var. Han var meget kvindekær, har jeg fået at vide. Han havde også været gift en enkelt gang, og der var aldrig kommet noget som helst ud af det. Så kom der pludselig mig ud af ingenting, fortæller Hanne Normann, mens hun viser billeder af sin far og graven i Ryvangen i København.
- Det er fra min fars grav, hvor jeg lagde min brudebuket, da jeg blev gift. Og det havde jeg hele tiden sagt, at jeg gerne ville. Jeg ville selvfølgelig gerne have haft lært ham at kende, men sådan skulle det altså ikke være, siger Hanne Normann, der kun har en lille håndfuld sort-hvide fotos tilbage fra den tid.
Meget til fælles med sin far
Seks måneder efter sin arrestation blev han skudt i Ryvangen i København, men han har været hos den lille pige hele livet. Hun er nu på vej mod de 77 år og bor i Sdr. Vilstrup uden for Kolding.
- Han kom tilbage, fordi han havde fået en datter, og han var utroligt glad for mig, har jeg fået at vide. Og det er også ham, der har bestemt, at jeg skulle hedde Hanne, fortæller hun.
- Jeg ville ønske, jeg havde haft ham. For jeg tror, vi havde meget til fælles. Min farmor har fortalt, at jeg ligner min far meget. Og det er jeg faktisk stolt af, for jeg kan forstå, at han var en lidt speciel mand med en kraftig vilje. Og det må han jo have haft, for ellers var han ikke frihedskæmper. Ellers lader man heller ikke livet for en sag, og det er jo det, han har gjort, siger Hanne Normann, der først fik kontakt med sin fars familie i skolealderen.
Den 76-årige har fået meget fortalt af sin farmor og Svends søster gennem tiden. Blandt andet at hendes mor gik for at være hendes søster, fordi det ikke var comme il faut at have et barn uden for ægteskab. Derfor troede hun i lang tid, at hendes mormor var hendes mor.
Lydbogen De Sidste Timer
- Indeholder 112 afskedsbreve fra danske modstandsfolk, der blev dømt til døden af besættelsesmagten.
- 88 danske skuespillere lægger stemme til de dødsdømte.
- Skuespillerne kommer fra de samme steder i Danmark, som afsenderen af brevet.
- Lydbogen udkom i år den 9. april og er blevet til i et samarbejde med Mofibo, der udbyder lydbøger. Udgivelsen er dog speciel, hvor enhver fortjeneste går til Frihedsmuseets Venners Forlags Fond. Alle de medvirkende skuespillere medvirker gratis, og hvis lydbogen skal streames andre steder, bliver det også non-profit.
- Idemanden bag lydbogen er Henrik Hartvig Jørgensen, hvis far selv var modstandsmand.
Af afskedsbrevet kan man også slå fast, at Hanne var i sin fars tanker i de sidste timer af hans liv. I brevet står der:
Jeg må fortælle en ting, som jeg ikke før har nævnt. Jeg har en datter, der er godt fem måneder gammel. Hun bor hos Skovstad Mogensen, Store Kongensgade 64, 3. sal. Fruen er barnets bedstemor.
Hun skal arve mine rede penge, og de skal anvendes til hendes opdragelse.
Svend Glendau slutter sit brev med en opfordring til sine kære:
Vi skal bare leve livet og få så meget ud af det som muligt. Hav det godt, alle sammen. Farvel.
De kærligste hilsener, Svend
Hanne har først for nylig læst faderens afskedsbrev, selvom hun haft det liggende i mange år.
- Jeg har ikke læst det, men bare lagt det ned i en kiste. Det var for tæt på mig på en eller anden mystisk facon. Jeg kunne ikke kapere det, forklarer hun.
Svend Glendaus afskedsbrev indgår i lydbogen "De Sidste Timer", som er en samling af breve fra dødsdømte frihedskæmpere. De fik deres helt egen stemme, da brevene udkom som lydbog i forbindelse med 81-året for Danmarks besættelse den 9. april i år.
