Hver fjerde bliver syg af at komme på sygehuset

I dag var 200 sygehusansatte på konference i Kolding. Hvordan gør vi det sikrere at være patient, lød spørgsmålet.

200 sygehusledere, læger og sygeplejersker var idag samlet i Kolding til konferenden Patientsikkert Sygehus.
Hvordan undgår man eksempelvis sygehusinfektioner, liggesår og dødsfald, som kunne være undgået, blev der spurgt.

Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og TrygFonden har skudt 50 mio. kr. i arbejdet.

Og der er noget at tage fat på:

Hver fjerde patient kommer ud for en skade under indlæggelse.

Hver ottende af de indlagte og hver tolvte af de ambulante patienter oplever, at der sker fejl i forbindelse med deres forløb.

5-10 % af alle patienter får liggesår under indlæggelse på sygehus.

8 % af patienter indlagt på danske sygehuse får en infektion (f.eks. en urinvejsinfektion eller en sårinfektion).