Midt i 2. halvleg førte KIF Kolding København ellers med 19-15 efter en meget lige kamp indtil da.
Men så arbejdede Bjerringbro-Silkeborg sig atter ind i kampen og fik udlignet til 20-20 - og med to minutter igen kom Bjerringbro-Silkeborg foran 23-22 og holdt altså forspringet til sidste fløjt.
Den første semifinalekamp, som de to hold gav hinanden, viste, at det bliver en meget tæt afgørelse om pladsen i DM-finalen.
Spillerne fra KIF Kolding København og Bjerringbro-Silkeborg demonstrerede nemlig onsdag aften, at de er nogle af de bedste i den danske håndboldliga.
Den neutrale iagttager kan kun glæde sig over, at der venter 60 minutter mere mellem de to mandskaber på søndag eftermiddag i Kolding.
Bo Spellerberg, der spillede sin kamp nr. 600, blev KIFs topscorer med 9 mål.
I den anden semifinale vandt Team Tvis Holstebro ude med 28-27 over GOG.