TV der bevæger dig

Kolding: Isen er sikker

I Vejle er det forbudt at færdes på isen, fordi den er usikker. Men i Kolding må man godt.

01:56

I Vejle er det her forbudt. I Kolding må de godt.

1 af 2

Kolding Kommune giver nu tilladelse til at færdes på isen på Slotssøen i Kolding, Ødis Sø og Bønstrup Sø i Vamdrup.

- Vi har lavet fem målinger i hver sø, og isen i Slotssøen, Ødis Sø og Bønstrup Sø er nu over 13 cm tyk, og så kan vi åbne søerne for færdsel. Isen i Dollerup Engsø og Marielundsøen er omkring 12 cm tyk, så dem kan vi ikke frigive endnu, siger skov- og landskabsingeniør Stine Houborg, Kolding Kommune.

Fra på mandag begynder det at tø, og derfor kan tilladelsen til at færdes på isen hurtigt blive trukket tilbage igen.