Lille uheld - stor ballade

En lastbil kørte op bag i anden først på eftermiddagen på motorvejen ved Kolding. Ingen kom til skade, men uheldet udløste massiv kødannelse.

Et øjebliks uopmærksomhed betød, at trafikken på motorvejen ved Kolding i eftermiddags næsten gik i stå.

Chaufføren på et stort lastvognstog havde overset, at vogntoget foran bremsede. Det betød, at han kørte op bagi anhængeren.

Det skete i det sydgående spor nær Kolding øst-afkørslen.

Det er ikke let at rydde op efter to tonstunge lastbiler, der er stødt sammen, så der var kø meget af eftermiddagen.

Ingen kom noget til ved uheldet.