TV der bevæger dig

Nu kan Ninus blive vaccineret mod frygtet kaninvirus

Kaninejere i Kolding kan nu sikre "Ninus" mod den dødelige kaninvirus RHDV2, der på det seneste har slået en stor del af Endelaves kaninbestand ihjel.

Nu kan man få sin kanin vaccineret mod den frygtede kaninvirus RHDV type 2.

Dyrlægehuset i Kolding har bestilt 10 vacciner hjem mod dødelig virus hos kaniner.

1 af 2

Snart kan Koldings kaninejere få deres små pelsdyr vaccineret mod den alvorlige kaninvirus RHDV type 2. Dyrlægehuset i Kolding har nemlig fået del i den første sending af vacciner, der kommer  til Danmark.

- Vi har allerede haft en del interesse for vaccinen - blandt andet fra en kanin-hop forening, der har været nødt til at stoppe alle deres møder af frygt for sygdommen, fortæller dyrlæge Margaretha Nanberg fra Dyrlægehuset i Kolding til TV SYD.

00:31

Margaretha Nannberg

Luk video

Virussen har ramt den vilde bestand af kaniner på Endelave og på Bornholm, hvor de vilde kaniner også er ramt af sygdommen, har Veterinærinstututtet fundet tamme kaniner med samme sygdom. Også her i Sydjylland er der fundet eksempler på den dødelige sygdom.

- Der er påvist RHDV type 2 i tre kaniner i Hedensted, fortæller Margaretha Nanberg.

Dyrlægehuset i Kolding har bestilt 10 vacciner hjem mod dødelig virus hos kaniner.

Og risikoen for at sygdommen breder sig er stor. - Det er en meget robust virus. Den kan sidde i tøj eller tæpper eller i grønt som man plukker til sin kanin i naturen, advarer Margaretha Nanberg.

Det er en meget robust virus. Den kan sidde i tøj eller tæpper eller i grønt som man plukker til sin kanin i naturen

Margaretha Nanberg, Dyrlæge<!--[cke_placeholder_file:{"id":"97668","type":"image","caption":"Dyrlægehuset i Kolding har bestilt 10 vacciner hjem mod dødelig virus hos kaniner."}]-->

Dyrlægehuset i Kolding har i første omgang bestilt 10 vacciner hjem, som bliver givet efter først til mølle-princippet. Og alle vaccinerne bliver givet tirsdag d. 25 oktober, og det er der en god grund til.

- De har ikke en særlig lang holdbarhed, så når først vi har åbnet pakken, så skal alle vaccinerne gives samme dag, forklarer Margaretha Nanberg.

Skulle man være interesseret i at få sin kanin vaccineret mod RHDV type 2, så skal man kontakte sin dyrlæge - og så skal man være parat til at slippe i omegnen af 700 kroner for at få sikre sit lille pelsdyr.