Ny præst rykker ved Kristkirkens holdninger, men vil ikke vie homoseksuelle

Kristkirken i Kolding har igennem de senere år været omdiskuteret på grund af præsternes holdning til vielse af fraskilte og homoseksuelle og til kvindelige præster. 

Indtil for nylig har alle præster i kirken i Kolding været imod dette. 

Men nu er der ansat den 30-årige Jes Nedergaard Espersen som præst i kirken. Han vil modsat sine kollegaer gerne vie fraskilte, og han er fortaler for kvindelige præster. 

Netop de holdninger har da også været en del af overvejelsen ved ansættelsen - hvordan den nye præst ser på disse emner - efter at biskop i Haderslev Stift, Marianne Christensen, opfordrede Kristkirken til at ansætte en præst med de holdninger, fortæller menighedsrådsformand Laila Langelund Damm.

- Det har været afgørende, at vi har fundet den rette person. Det er svært at sige, at det har været et kardinalpunkt, men det har været et spørgsmål, vi har stillet dem, siger menighedsrådsformand Laila Langelund Damm med henvisning til jobsamtalerne.

Vil ikke vie homoseksuelle

Den nye præst vil til gengæld ligesom sine præstekollegaer ved Kristkirken ikke vie homoseksuelle. I 2012 blev det muligt for to personer af samme køn at gifte sig, men præster har, som beskrevet i loven, ret til at afvise at vie homoseksuelle.  

- Min holdning er fuldt ud legitim og sikret i loven. Vi er nogen, der har den holdning, at biblen ikke åbner for muligheden at vie to personer af samme køn, siger Jes Nedergaard Espersen og fastslår, at han ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Til JydskeVestkysten siger han dog, at han personligt godt ville vie homoseksuelle, men at han ikke kan på baggrund af det, der står i biblen.

Ansat af hele menighedsrådet

De 14 menighedsrådsmedlemmer i Kristkirken er dem, der har taget stilling til ansættelsen. Her fortæller Laila Langelund Damm, at der er forskellige holdninger i rådet til vielsen af homoseksuelle, men at det ikke var afgørende for ansættelsen. 

- Jeg håber, at folk vil tage imod Jes, for der er mange andre ting, en præst skal, end de tre spørgsmål (vielse af fraskilte og homoseksuelle og holdningen til kvindelige præster, red.) vi altid diskuterer. Han er en god person, og vielser fylder jo ikke meget i vores kirke, siger hun og fortæller, at de havde ti vielser i alt sidste år.

Opbakningen til vielser af homoseksuelle i den danske folkekirke er ellers udbredt. Det viste en rundspørge foretaget af TV 2 i 2017, hvor 876 præster blev spurgt, om de ville vie homoseksuelle. Her svarede fire ud af fem præster, at de gerne vil vie homoseksuelle i folkekirken.

Principielt problem

De seneste år har antallet af vielser af homoseksuelle bevæget sig omkring 100 vielser om året i folkekirken med 83 vielser i 2020. Når det kommer til borgerlige vielser, er der i 2020 foretaget 343 vielser. 

Men det handler ikke nødvendigvis om, at homoseksuelle ikke føler sig velkomne i folkekirken i bred forstand, mener Peder Holk Svendsen, der er tilknyttet LGBT-komiteen og har en uddannelse i teologi og religionsvidenskab.

- Generelt er det ikke et problem. Folk skal nok finde en løsning, men principielt er det et problem. For dem der går op i det, er det et problem, siger han.

Ifølge ham er ægteskabet en kirkelig opgave for staten, som begyndte for godt 500 år siden, da det typisk var præster, der kunne læse og skrive og dermed lave ægteskabspapirer. 

Derfor mener han, at præster principielt er de eneste offentlige embedsmænd, der i dag har ret til at sige, at de ikke vil betjene en bestemt gruppe borgere. 

- For mig at se er det en ligestillingsproblematik, fordi kirken varetager en opgave, som er et borgerligt hverv, som man tager på vegne af staten, og dér er der ikke første- og andenrangsborgere. Dér er kun borgere, forklarer Peder Holk Svendsen.

Jes Nedergaard Espersen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at uddybe yderligere, hvorfor han ikke vil vie homoseksuelle.