Holder Gorm Pedersen, der stiller op til Vejle Byråd for Nye Borgerlige, er blevet ramt af hærværk.
Natten til onsdag blev der sat klistermærker på mere end 30 af hans valgplakater, hvor der står racist.
Vi skal ha stoppet det her angreb demokratiet.
- Det har jeg det rigtig skidt med, siger Holger Gorm Pedersen.
Lasse Egelund fra Enhedslisten hjælper torsdag eftermiddag Holger Gorm Pedersen med oprydningen.
Det systematiske hærværk mod Holger Gorm Pedersens valgplakater har fået Lasse Egelund til at melde det til politiet.
Hærværk mod valgplakater sker stor set hver gang, der er valgkamp. Men det er ikke noget politikerne vænner sig til.
- Jeg har markante holdninger, og siger tingene lige ud, men det her er ikke i orden, siger Holger Gorm Pedersen.
Ildspåsættelse og hærværk på valgplakater også i Varde
Også kommunal- og regionsrådspolitiker Thyge Nielsen, (V), der igen stiller op til regionsrådet, har oplevet hærværk. Blandt andet er to af hans valgplakater blevet stjålet, brændt af og hængt op ved en mindesten fem kilometer fra hans hjem:
Det påvirker mig da ret meget, for det her er en bevidst handling, når man aktivt piller to plakater ned, brænder hul i dem, og kører et tredje sted hen og hænger dem op.
- Det påvirker mig da ret meget, for det her er en bevidst handling, når man aktivt piller to plakater ned, brænder hul i dem, og kører et tredje sted hen og hænger dem op.
At plakaterne bliver ødelagt med ild gør ekstra ondt på Thyge Nielsen. I 1998 blev hans daværende garage brændt af af ukendte gerningsmænd. Men ingen er blev dømt for dét brandattentat.
- Jeg er lidt mere øm over for sådan noget her, siger venstremanden.
Biossagen i Region Syddanmark har fyldt meget for Thyge Nielsen, og han er også kendt som formand for socialudvalget i Varde Kommune.
Hvem gerningsmændene i Vejle og Varde er, er endnu uvist, men politiet efterforsker sagerne.
Holger Gorm afviser, at partierne selv laver hærværk for at få opmærksomhed:
- Jeg er glad for pressen tager det op, så vi i fællesskab kan bekæmpe det her, og jeg tror, det kun giver bagslag til dem, der har gjort det. Men det slår mig ikke ud af kurs, det sker ikke, siger Holger Gorm.