Ny borgmester: Optimisme og gejst skal skabe udvikling i Tønder

Henrik Frandsen, der bliver valgt til Tønders nye borgmester på et ekstraordinært byrådsmøde på torsdag, vil fortsætte samarbejdslinjen i kommunen.

 - Jeg ser frem til at fortsætte det brede samarbejde i byrådet i samme gode ånd, som Laurids Rudebeck har stået for, siger Henrik Frandsen til TV SYD. Han blev søndag indstillet af byrådets partier til at overtage borgmesterposten i Tønder efter afdøde Laurids Rudebeck.

Valget af borgmester sker officielt torsdag eftermiddag på et ekstraordinært byrådsmøde i Tønder.