Justin Bieber danser på scene fra Løsning

Når den unge verdensstjerne Justin Bieber går på scenen i Parken på søndag, kommer det til ske på en scene der normalt hører til her i området.

På søndag giver verdensstjernen Justin Bieber koncert i Parken i København for knap 50.000 mennesker. Når han danser og synger, så står han på en scene, som er bygget op fra bunden af folk fra firmaet Nordic, der ligger i  Løsning.  

Lastbilerne er så småt ved at være klar til at køre mod København for at læsse materiale af til den store koncert. Blandt andet publikumshegn og subdecket leveres  fra Nordic Rentals.

Subdecket er den nederste del af den store scene, som er med til at udjævne Parkens græs. Ovenpå skal Biebers ti tons tunge opsætning  stå.

Udstyret til Justin Biebers koncert i København er ved at blive læsset.
Udstyret til Justin Biebers koncert i København er ved at blive læsset.
Foto: Dorte Callesen

Nordic Rentals er en af Skandinaviens største udlejere at lyd, lys, scener og AV-udstyr. For dem er det hverdag, at være en del af verdensstjernernes optrædener både i Danmark og resten af verden.

De leverer både totalløsninger og delløsninger til store festivaler, koncerter og musicals. På søndag gælder det altså Biebers koncert i Parken.    

Vi kigger nærmere på udstyret og folkene der arbejder på Nordic i serien "Med På Job". Det er på TV SYD+ klokken 19.55 og 22.35.

Hvis du ikke kan vente, så kan hele udsendelsen ses nu på seriens egen underside.