Dengang kronprinsen dukkede uventet op i våddragt

Kronprins Frederik gennemførte i 2013 en hemmelig halv ironman i Jels.

Når Kronprins Frederik den 21. maj deltager i Royal Run i Esbjerg, er det ikke første gang, han deltager i et stort motionsarrangement her i Syd- og Sønderjylland.

Hverken publikum eller de 300 deltagere til Royal Oak Triathlon i Jels vidste på forhånd, at kronprinsen i 2013 var blandt deltagerne.

Den lokale redaktør for hjemmesiden Jels.dk havde godt nok lugtet lunten, da der op til arrangementet kørte flere biler rundt med kongehusets genkendelige nummerplader.

quote

Jeg var til barnedåb, da startskudet det lød. Derfor sad jeg med min telefon, og var klar til at offentliggøre historien inde fra kirken

Dennis Krüger, Jels.dk

Mod lovning om en solohistorie lovede redaktøren at vente med at offentliggøre at Kronprins Frederik deltog, indtil han dukkede op ved starten søndag formiddag.

- Jeg var til barnedåb, da startskudet det lød. Derfor sad jeg med min telefon, og var klar til at offentliggøre historien inde fra kirken, fortæller Dennis Krüger til TV SYD.

Efterfølgende gik rygterne hurtigt. Derfor dukkede der rigtig mange tilskuere op til triathlon i Jels, husker Dennis Krüger.

Royal Run bliver afholdt for at fejre Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag. Der er arrangeret løb i landets fem største byer på samme dag den 21. maj. Se mere på RoyalRun.dk 

Kronprinsen fylder 50 år den 26. maj 2018.