Muslingeskrabere og trawlfiskere kan fortsat bruge deres stærkt omdiskuterede redskaber til at fiske efter fisk og muslinger. Det glæder Stig Wittrup, der har en virksomhed, hvor de skraber efter muslinger i flere af de sønderjyske fjorde. 

I efteråret blev det ellers skrevet sort på hvidt i en bekendtgørelse fra den daværende regering og dens støttepartier, at der fra årsskiftet skulle være et forbud mod bundslæbende fiskemetoder i området fra Trelde Næs og ned til grænsen til Flensborg Fjord.

Men folketingsvalget skabte et nyt flertal og en ny regering, der har besluttet sig for at udskyde beslutningen om at forbyde metoden som blandt andet muslingeskrabere, som Stig Wittrup bruger. 

- Nu skal Fiskerikommissionen kigge på det, og det er jeg faktisk glad for. Så bliver der ikke kun lavet et forbud ud fra en mavefornemmelse, siger Stig Wittrup.

Han mener, at muslingefiskeriet er så reguleret, og at han skraber så lidt, at det ikke har en afgørende effekt på havmiljøet i de fjorde, han skraber i. 

- Vi taler måske om, at vi fisker i en procent af det område, vi rent faktisk må, og muslingerne vender tilbage, selvom vi har skrabet. Vi bliver talt til som om, at det er det værste, man kan gøre ved vores havmiljø, men det er faktisk bæredygtigt, siger han. 

Borgmestre i oprør

Det var en glædens dag for de sønderjyske borgmestre og Danmarks Naturfredningsforening, da et forbud blev vedtaget. En lige så stor skuffelse var det for dem, da det blev udskudt.

Længe har interessenterne kæmpet for at få et forbud mod de bundslæbende redskaber. 

- Det har været en debat i rigtig lang tid. Vi har arbejdet med det her længe, og nu må vi se noget handling, lyder det fra Jan Riber Jakobsen, borgmester i Aabenraa Kommune (K), der i april skrev til Mijø- og Fødevareudvalget, at der skulle laves et forbud mod trawl og muslingeskrab.

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening vil tre ud af fire danskere forbyde de bundslæbende redskaber, som trawlfiskere og muslingeskrabere bruger. 

Formand for foreningen i Sønderborg, Birgitte Marcussen, mener, at man skulle holde fast i et forbud, da der har været en høringsperiode, hvor alle, der vil høres, kan få lov til det. 

Hun er ikke i tvivl om, at et forbud vil være det rigtige.

- Man ødelægger havbunden, de steder man skraber. Alle de bunddyr, der er med til at ilte havbunden og som giver føde til fisk og andre dyr, de får ødelagt deres gravegange. Så det er under alle omstændigheder skadeligt for havmiljøet, at man skraber, siger hun.

Kompliceret stof

Ifølge professor og sektionsleder ved DTU Aqua, Jens Kjerulf, er det kompliceret, og der er ikke noget klart svar på, om et forbud vil gavne havmiljøet som helhed.

Men han fremhæver, at et forbud mod præcis muslingeskrab vil have en begrænset effekt. 

Han fremhæver Natur2000-området i Lillebælt, hvor man ikke har set muslingeskrab i mange år, hvor der ham bekendt ikke er sket nogen umiddelbar effekt.

- Muslingeskrab har en selvfølgelig effekt på havbunden i øjeblikket og måneder efter, og man kan anlægge det synspunkt, at enhver skade er skidt. Men det er også rigtigt, at i præcis de miljøer og i det omfang, muslingefiskeri foregår, gør det ikke den store forskel, siger han.

Når det handler om et generelt forbud mod flere af de bundskrabende fiskemetoder, øges det geografiske område, hvorpå bunden påvirkes, og det har han ikke det fulde kendskab til.

- Lidt mere forsigtigt vil jeg stadig vurdere, at det er begrænset, hvor stor skade trawling, snurrevod og muslingeskrab gør. Der er andre ting, som tab af næringsstoffer fra landbruget og spildevand, der er en større presfaktor, fortæller Jens Kjerulf fra DTU Aqua.

Fremtidens fiskeri skal nu kigges på af Fiskerikommissionen, der er en sammensætning af fagfolk. Her skal de også finde ud af, hvad der skal ske med blandt andet trawl, snurrevod og muslingeskrab.