Artiklen er mere end 30 dage gammel

Frustration over fjordforurening

Campister på Madeskov Camping vil vide, om de trygt kan fiske, bade eller tage hunden med ud i Augustenborg Fjord. Der siver PFAS fra Sønderborg Lufthavn, og kommunen tøver med at give lufthavnen et påbud.

- Vi har fået at vide, at PFAS bliver fortyndet i vandet, men det er stadig giftigt, og der er ingen gennemstrømning i fjorden. Så det er vi ikke trygge ved, siger campisten Allan Kock, som plejer at sætte net ud for at fiske.

Sønderborg Kommune har endnu ikke påbudt Sønderborg Lufthavn at få undersøgt forureningen nærmere. Det skyldes, at Sønderborg Kommune afventer en lignende sag fra Haderslev Kommune.

Efter fund af PFAS i Skrydstrup Lufthavn gav Haderslev Kommune et undersøgelsespåbud, men Forsvaret har klaget til Miljøklagenævnet, og den klage er endnu ikke afgjort. Hvis Haderslev Kommune taber sagen, kan det bremse en PFAS-undersøgelse i Sønderborg. 

Læs mere herunder:

Tre mænd er tiltalt for at stå bag et skyderi ved det daværende MK Shawarma i Store Rådhusgade i Sønderborg klokken 20.25.den 30. oktober 2022.

Tre mænd frifundet i sag om shawarma-drabsforsøg

Retten i Sønderborg frikendte i dag tre mænd, der var tiltalt i sag om skyderi på gaden i Sønderborg i 2022.

Skoleelever sendes ud som frivillige for at hjælpe foreningerne

Som en del af et stort treårigt forløb bliver 270 skolelever sendt i praktik som frivillige i det lokale foreningsliv. Formålet er at ”træne” en hel ungdomsårgang til at blive en del af foreningslivet og opleve glæden ved frivillighed.

Foto: Presse-fotos.dk

Bil i brand spærrede Esbjergmotorvejen

Opdateret 24/10 klokken 19.43: Vejen er nu ryddet og genåbnet, oplyser politiet.

Det vestgående spor mellem Korskroen og Esbjerg Lufthavn på Esbjergmotorvejen er i øjeblikket spærret.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Det sker efter, at en personbil er kørt op i en lastbil. Personbilen er efterfølgende brudt i brand, lyder meldingen.

Det skaber en del kø på strækningen og politiet opfordrer derfor bilister til at finde alternative ruter.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.