TV der bevæger dig

Liv i biografen

Takket være 12 lokale, frivillige film-nørder er der fortsat gang i det hvide lærred og popcorn-maskinen i Nordborg. Biografen var ellers dømt til døden for 25 år siden, men den har klaret sig trods alle odds. I weekenden fejrer biografen sig selv.

02:23

Biografen i Nordborg. Den var dømt til døden for 25 år siden, men lever stadig.

1 af 2

Frivillige kræfter

En af de frivillige er Johannes Welsien. Siden 1985 har han sammen med de andre frivillige hænder brugt oceaner af tid og kræfter på at holde biografen kørende.

- Da den ikke kunne klare sig på kommerciel basis længere, overtog kommunen den og overlod driften til nogle unge mennesker. men det holdt kun i to år, forklarer Johannes Welsien.

Lokal opbakning

Han glæder sig over, at det takket være den lokale opbakning stadig er muligt at se både nye og gode film i Nordborg.

 - Vi bor jo i et udkantsområde, men heldigvis kan vi alle 12 frivillige klare alle opgaver her i biografen, så mon ikke det kan blive endnu, håber han.

Biografen har plads til 70 tilskuere. Der kører en film hver aften i biografen - og en film kører typisk i 7 dage, før den tages af plakaten igen.

Mest sete på tvsyd.dk