En - to - tre æg er der nu i storkereden

Helt som forudsagt blev forårets tredje æg i storkereden i Smedager lagt tirsdag aften.

Det tredje æg blev lagt kort efter klokken 21.30, viser videooptagelserne fra TV SYDs og storkene.dk's kameraer ved reden i Smedager.

Forårets andet æg var en realitet søndag aften klokken 22.50, to døgn efter det første, fredag aften, hvor hunstorken fra Uge lagde det efter blot få dage i reden.

Og efter to nye døgn kom så det tredje æg.

Mogens Lange fra storkene.dk ser ud til at få opfyldt sin forventning om, at der i løbet af ugen bliver fuldt hus i reden i Smedager.

Det tredje æg blev lagt kort efter klokken 21.30, viser videooptagelserne fra TV SYDs og storkene.dks kameraer.
Det tredje æg blev lagt kort efter klokken 21.30, viser videooptagelserne fra TV SYDs og storkene.dks kameraer.

Her kom æggene

Tredje æg:

Tirsdag den 13. april kl. 21.30


Andet æg:

Søndag den 11. april kl. 22.50


Første æg:

Fredag den 9. april kl. 23.08 

Mange har undret sig over, at storkeparret først for alvor begyndte at ruge, da der var kommet to æg i reden - men det har storke-kendere en god forklaring på.

Fugle, der lægger mange æg, ruger ikke på det første æg. Det skyldes, at der vil komme alt, alt for stor spredning mellem første og sidste unge. Det ved fuglene instinktivt og indleder først rugningen, når der er lagt to æg.