Storkene Connie og Clyde har fået endnu et æg i reden i Smedager.
Sent lørdag aften kom det første æg i storkereden i Smedager, hvor storkeparret Connie og Clyde har indledt en ny sæson.
Nu er æg nummer to så dukket op i løbet af natten.
Det skete klokken 21.44.
Mulighed for tidligste unge nogensinde
Sidste år lagde Connie det første æg den 9. april. I år skete det samme en uge tidligere, nemlig lørdag den 2. april.
Storkeekspert Mogens Lange fra Storkene.dk fortalte i weekenden, at 2. april er det tidligste nogensinde, der er lagt et æg i reden i Smedager. Det åbner mulighed for den tidligste unge i redens historie.
- Vi kan forvente den første storkeunge den 5. maj. Det er det tidligste nogensinde i reden i Smedager, hvis det sker, siger han.