Det var noget af en overraskelse, der ramte medlemmerne af Storkene.dk midt i februar.
For i weekenden den 12.-13. februar - den weekend hvor mange mennesker fra både foreningen og Ribe og Tønder storkelaug knoklede med at rejse nye reder og istandsætte gamle - landede der en stork på udkig efter et godt ynglested i reden i Broderup.
Det er meget tidligt og ikke set før, at en stork lander midt i vinterens sidste måned. Sidste år ankom den første stork til Sønderjylland den 1. marts - og det var også meget tidligt.
- Selvom vi ved, at klimaforandringerne også rammer storkenes trækmønster, og flere storke derfor har droppet den lange tur til Sydafrika, men i stedet tager til Sydeuropa, så er det altså meget tidligt at se en stork i Danmark, fortæller Mogens Lange, der er næstformand i foreningen Storkene.dk.
Men den første stork er altså kommet, og den har siden sin ankomst været på besøg i mange af de nu klargjorte storkereder langs 'grænsemuren'.
Ifølge Mogens Lange er storken sandsynligvis en yngre nordtysk stork på udkig efter en rede og en mage.
- Det er tilsyneladende ikke en stork, vi kender.. Men den vil vente i området på en mage, og lige nu er den åbenbart på rundtur for at finde et godt sted at slå sig ned, fortæller storkeeksperten.
Han forventer dog, at den nok må væbne sig med lidt tålmodighed endnu.
- Altså, den her overraskede os. Men det er nok mere realistisk, at storkene først begynder at ankomme fra om en til fire uger. Men vi er så også ret sikre på, at den vil få selskab. Der er nemlig en del unge, kønsmodne storke, som vil søge mod Danmark i år, da vi har store årgange fra Nordtyskland, der nu er mellem tre og fire år, og som vil søge mod indflytningsklare reder omkring deres hjemegn - som også indbefatter Danmark.
Og selvom der i området allerede sidste år kom mange reder op, så har folkene fra storkeforeningen i samarbejde med Ribe og Tønder storkelaug igen i år sat flere reder op, så der nu er i omegnen af 60 indflytningsklare reder i Syd- og Sønderjylland.
- Vi har opdaget flere rigtigt gode steder, og det er jo bare med at udnytte, så vi hjælper storken tilbage til Danmark, siger Mogens Lange.
En mur af 60 reder langs grænsen
Området langs den dansk-tyske grænse er særligt interessant for den hvide stork. Derfor besluttede folkene bag storkeforeningen allerede i efteråret 2020 at hjælpe deres bosættelse yderligere på vej, efter de havde opdaget, at der også for 50 år siden og længere tilbage boede mange storke lige præcis dér.
- Vi kørte langs den gamle Flensborgvej på tværs af landet, og vi så, at de steder, hvor storken slog sig ned for nu mange år siden, stadig er meget egnet til ynglende storke. De ligger nemlig mellem åer og større vandløb og tæt på enge med høslæt eller græssende dyr, så det er et perfekt sted for storke, da de meget let kan finde føde, forklarer Mogens Lange.
Det særligt storkevenlige område løber på tværs af Jylland ved grænsen langs Gammelå, Sønderå, Læsbæk og Skelbæk samt mindre vandløb fra Sæd i vest og til Tinglev og Kruså mod øst.
Her skal du holde øje med storke. Kortet viser hvor der er indflytningsklare reder.
Fem til seks ynglende storkepar i år
I storkeforeningen forventer man, at de tre ynglende par fra rederne i Smedager, Rens og Broderup vender tilbage for at gentage succesen.
- En stork er monogam, det vil sige, den yngler med den samme mage hele livet, hvis det er muligt. Og så kommer et storkepar altid tilbage til en succes - det vil sige, de vender tilbage til den rede, hvor de har fået unger på vingerne fra, og de vender tilbage til det område, hvor de er født i en radius af nogle hundrede kilometer, fortæller Mogens Lange.
Han afslører, at et realistisk scenarie er, at vi i sæsonen 2022 vil få fem til seks ynglende par i Syd- og Sønderjylland i år. Han regner med, at det unge par, der hele sommeren sidste år boede i reden i Bjerndrup, men uden at opfostre unger, at de også kommer igen i år.
- Jeg anser, at der bestemt er gode chancer for, at to til tre storkepar mere slår sig ned, og dermed har vi fem og måske seks ynglende par i området. Rederne er i hvert fald klar til at modtage dem, fortæller en håbefuld Mogens Lange.
