Det kan I glæde jer til: - Fem måske seks ynglende storkepar

Foto: Lone Gabelgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis man elsker storke, ja, så kan man forvente sig meget af den kommende storkesæson. Med lidt held vil seks ynglende par slå sig ned i Syd- og Sønderjylland i år - og rederne står klar.

Det var noget af en overraskelse, der ramte medlemmerne af Storkene.dk midt i februar. 

For i weekenden den 12.-13. februar - den weekend hvor mange mennesker fra både foreningen og Ribe og Tønder storkelaug knoklede med at rejse nye reder og istandsætte gamle - landede der en stork på udkig efter et godt ynglested i reden i Broderup. 

Kurt Burgwald, Hans Skov, Iver Hansen, Mogens Lange og Jesper Leegård er bare nogle af de storkevenner, der knokler med at gøre storkereder klar til indflytning i Syd- og Sønderjylland. Foto: Storkene.dk

Det er meget tidligt og ikke set før, at en stork lander midt i vinterens sidste måned. Sidste år ankom den første stork til Sønderjylland den 1. marts - og det var også meget tidligt.

- Selvom vi ved, at klimaforandringerne også rammer storkenes trækmønster, og flere storke derfor har droppet den lange tur til Sydafrika, men i stedet tager til Sydeuropa, så er det altså meget tidligt at se en stork i Danmark, fortæller Mogens Lange, der er næstformand i foreningen Storkene.dk.

Her gøres reden i Eggebæk klar til sæson 2022. Foto: Hans Skov

Men den første stork er altså kommet, og den har siden sin ankomst været på besøg i mange af de nu klargjorte storkereder langs 'grænsemuren'. 

Ifølge Mogens Lange er storken sandsynligvis en yngre nordtysk stork på udkig efter en rede og en mage. 

Storken er med stor sandsynlighed en ung, tysk stork. Den ankom den 12. februar og billedet er taget lige efter, den blev set første gang i Broderup. Foto: Eivor Rosenquist

- Det er tilsyneladende ikke en stork, vi kender.. Men den vil vente i området på en mage, og lige nu er den åbenbart på rundtur for at finde et godt sted at slå sig ned, fortæller storkeeksperten.

Han forventer dog, at den nok må væbne sig med lidt tålmodighed endnu.

Storken, der ankom den 12. februar 2022, er de seneste uger set flere steder langs den dansk-tyske grænse. Foto: Lone Gabelgaard

- Altså, den her overraskede os. Men det er nok mere realistisk, at storkene først begynder at ankomme fra om en til fire uger. Men vi er så også ret sikre på, at den vil få selskab. Der er nemlig en del unge, kønsmodne storke, som vil søge mod Danmark i år, da vi har store årgange fra Nordtyskland, der nu er mellem tre og fire år, og som vil søge mod indflytningsklare reder omkring deres hjemegn - som også indbefatter Danmark.

Og selvom der i området allerede sidste år kom mange reder op, så har folkene fra storkeforeningen i samarbejde med Ribe og Tønder storkelaug igen i år sat flere reder op, så der nu er i omegnen af 60 indflytningsklare reder i Syd- og Sønderjylland.

- Vi har opdaget flere rigtigt gode steder, og det er jo bare med at udnytte, så vi hjælper storken tilbage til Danmark, siger Mogens Lange. 

En mur af 60 reder langs grænsen

Området langs den dansk-tyske grænse er særligt interessant for den hvide stork. Derfor besluttede folkene bag storkeforeningen allerede i efteråret 2020 at hjælpe deres bosættelse yderligere på vej, efter de havde opdaget, at der også for 50 år siden og længere tilbage boede mange storke lige præcis dér.

- Vi kørte langs den gamle Flensborgvej på tværs af landet, og vi så, at de steder, hvor storken slog sig ned for nu mange år siden, stadig er meget egnet til ynglende storke. De ligger nemlig mellem åer og større vandløb og tæt på enge med høslæt eller græssende dyr, så det er et perfekt sted for storke, da de meget let kan finde føde, forklarer Mogens Lange.

Det særligt storkevenlige område løber på tværs af Jylland ved grænsen langs Gammelå, Sønderå, Læsbæk og Skelbæk samt mindre vandløb fra Sæd i vest og til Tinglev og Kruså mod øst.

Her skal du holde øje med storke. Kortet viser hvor der er indflytningsklare reder.

Den nu cirka 14 år gamle Annika forventes i år at vende tilbage til reden i Rens med sin unge svenske mage, Alfred. Her fik de tre unger på vingerne i 2021. Annika ynglede oprindeligt på tv-reden i Smedager.

Fem til seks ynglende storkepar i år

I storkeforeningen forventer man, at de tre ynglende par fra rederne i Smedager, Rens og Broderup vender tilbage for at gentage succesen. 

- En stork er monogam, det vil sige, den yngler med den samme mage hele livet, hvis det er muligt. Og så kommer et storkepar altid tilbage til en succes - det vil sige, de vender tilbage til den rede, hvor de har fået unger på vingerne fra, og de vender tilbage til det område, hvor de er født i en radius af nogle hundrede kilometer, fortæller Mogens Lange.

Han afslører, at et realistisk scenarie er, at vi i sæsonen 2022 vil få fem til seks ynglende par i Syd- og Sønderjylland i år. Han regner med, at det unge par, der hele sommeren sidste år boede i reden i Bjerndrup, men uden at opfostre unger, at de også kommer igen i år.

- Jeg anser, at der bestemt er gode chancer for, at to til tre storkepar mere slår sig ned, og dermed har vi fem og måske seks ynglende par i området. Rederne er i hvert fald klar til at modtage dem, fortæller en håbefuld Mogens Lange.

Tema

Storkene 2022

Ungt par kan være starten på øens generationsskifte

Udgivet

Mange unge rejser til Asien, Afrika eller Amerika i deres sabbatår, men ikke kæresteparret Ida og Anton. De har valgt at tilbringe en del af deres sabbatår på Endelave.

Inde i køkkenet på Kroen Endelave bliver der lavet burgere, pommes friter og stjerneskud en masse.

I receptionen ringer klokken. Der bliver spurgt om et bord til to.

- Vi kan godt lige klemme to mere ind, siger 21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen, der er daglig leder af Kroen Endelave.

Men så er der hellere ikke plads til flere, for det vælter ind med spisende sommergæster.

- Vi arbejder omkring 13 timer om dagen, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen står for den daglige drift på Endelave Kro sammen med sin kæreste.

Den unge kvinde står for den daglige ledelse af kroen sammen med sin kæreste, 22-årige Anton Willum Kousgaard. De har taget rejsen fra henholdsvis København og Odder for at bo på øen og drive kroen.

- Jeg startede i marts, og så kom Anton i april. Planen er, at vi skal være her året ud eller måske til starten af næste år, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

To om samme opgave

Et tidligere job på røgeriet på Tunø har gjort, at de to unge mennesker er blevet tilbudt at stå for den daglige drift af kroen. En opgave de deler.

- Det er hyggeligt at arbejde med sin kæreste, siger Anton Willum Kousgaard.

- Det er dejligt at arbejde med ham, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Men som alle andre par kan de godt blive uenige.

- Når vi har travlt, kan vi godt komme op at toppes, men det bliver altid løst inden sengetid, Anton Willum Kousgaard.

Anton Willum Kousgaard er fra Odder, men lige nu bor han på Endelave.

En kæmpe villavej

Som på mange andre øer vælter det ind med gæster på Endelave om sommeren, men ikke i de kolde måneder.

- Det er skørt. Det er som to forskellige steder, alt efter hvornår man er her, siger Anton Willum Kousgaard.

Endelave

Endelave er 13,2 km² stor.

Øen er en del af Horsens Kommune.

Der bor 151 personer på øen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år.

Øen er kendt for sine vilde kaniner.

Færgen sejler mellem Endelave og Snaptun Færgehavn, og sejladsen tager omkring en time.

Kilde: Endelave og Danmarks Statistik

Til daglig bor der 151 mennesker på øen, og selvom det er få, er der altid en hjælpende hånd at finde.

En dag manglede kroen estragon for at kunne køre aftenserveringen, så Ida Elmgreen Bach Sørensen tog hen til campingpladsen for at høre, om de havde noget liggende. I stedet for estragon gav de gav hende et privatnummer på Tove, som havde krydderuter i haven, og så var det fikset.

- Det er ligesom at bo på en kæmpe villavej. Alle kender alle og er klar til at hjælpe, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Kroen Endelave tilbyder både spisning og overnatning.

Ø-holdet håber på et generationsskift

På øen har de oprettet "Ø-holdet", som skal forsøge at få unge til at flytte til øen, så der kan komme et generationsskifte.

- Vi er oppe i årene, så vi skal have nogle af de unge til at komme og overtage, siger Lene Iversen, der er beboer på Endelave og en del af Ø-holdet.

Lene Iversen håber, flere unge vil flytte til øen.

Ø-holdet arrangerer samtaler med unge mennesker, der overvejer at flytte til øen, for at snakke deres problematikker ved at flytte til øen igennem.

- Vi har fået Ida og Anton over, men ellers er der ikke kommet flere. Jeg er dog optimistisk, siger Lene Iversen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år, og beboerne håber, at flere unge mennesker vil slå sig ned i fremtiden.

- Vi kan sagtens få tiden til at gå, men det er dejligt med noget larm og børnelatter, siger Lene Iversen.

Langt hjem

Det unge par har boet på øen i nogle måneder, og de har allerede fået en idé om, hvor de skal hen i fremtiden.

- Det er dejligt at bo her, men der er langt hjem. Jeg vil gerne tilbage til København på et tidspunkt, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

- Jeg ved ikke, om vi vil blive boende, men vi vil helt klart komme på besøg, siger Anton Willum Kousgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com