Fjerde æg er blevet lagt i Smedagerreden

Alting går efter planen for storkeparret i Smederagerreden. Nu er et fjerde påskeæg landet i reden, og det kommer lige til tiden.

Mange holder lige nu påskefri, men det gør storkeparret i Smedagerreden bestemt ikke. Søndag aften omkring klokken 20.52 lagde hunstorken Connie parrets fjerde æg.

Connie danner i år par med en ny mage - en tysk hanstork fra byen Berne Glüsing.

Æggene kommer lige på slaget

Det første æg blev lagt i reden mandag aften den 3. april 21.23, og siden er der gået to dage mellem hvert æg.

Et storkepar lægger mellem tre og seks æg, og der går typisk omkring to døgn mellem hvert æg.

Den statistik overholder Connie nærmest til punkt og prikke. Sidste år gik der også knap to døgn mellem hvert æg. Her lagde Connie allerede det første æg den 2. april, hvilket er det tidligste æg nogensinde lagt i Smedagereden.

Clyde landede en my for tidligt

De sidste to sæsoner har tv-reden i Smedager ellers været besat af Connie og hanstorken Clyde. Clyde landede allerede i reden i Smedager den 5. marts, men her var ingen Connie at finde. Hun landede først i reden den reden d. 25 marts, og da var Clyde allerede fløjet videre.

Clyde danner i år par med hunstorken Annika omkring 20 kilometer væk fra reden i Smedager på en rede i Jejsing.