Nu får storkeungen i Smedager sit navn. Bonnie og Clydes afkom er meget tæt på at flyve sydpå for vinteren, og ved TV SYDs brugeres hjælp får storkepigen nu sit navn med på farten.
Valget stod mellem Ronja, Annie og Elizabeth, og Ronja løb med en suveræn sejr.
Storkeungens liv
I en sms-afstemning stemte 76 procent (1.207 stemmer) på navnet Ronja.
På andenpladsen kom Annie med 17 procent af stemmerne (274 stemmer), mens syv procent (105 stemmer) af de i alt 1.586 stemmer pegede på Elizabeth.
Røvernes datter
Med navnet Ronja opkaldes storkeungen, som den røverdatter den er. Forældrene blev i juni opkaldt efter Bonnie og Clyde, som var et ungt amerikansk forbryderpar, der røvede banker og købmænd og har flere liv på samvittigheden. De levede i USA i 1930’erne og mistede livet, da de blev stoppet i deres bil og gennemhullet af politiets skudsalver. Bonnie og Clyde døde henholdsvis 23 og 25 år gamle i april i 1934.
Det har seerne tidligere døbt storkeungerne
Tidligere storkenavne
Det har tidligere været kutyme, at storkeungerne fra Smedager blev opkaldt efter karakterer i Astrid Lindgrens forfatterskab. Den tradition føres dermed også videre i år.
Siden 2016 er i alt syv unger opkaldt efter nogle af Astrid Lindgrens figurer. Anna og Lotte, som ungerne sidste år kom til at hedde, får nok de fleste til at tænke på de to dukker fra børne-tv. Men navnene er heller ikke fremmede for Astrid Lindgren-fans, da de også findes i fortællingerne om ’Alle vi børn i Bulderby’ og ’Lotte fra Spektakelmagergade’.
Historien bag Ronja Røverdatter