Der var tætpakket foran Gråsten Landbrugsskole, da miljøminister Lea Wermelin, Soc.dem, i dag besøgte skolen for at diskutere miljøpolitik. Udenfor skolen holdt op mod 350 demonstrerende landmænd i deres traktorer for at vise deres utilfredshed med udsigten til strammere regler for efterafgrøder. Et lovforslag betyder, at landmændene i 2020 skal så efterafgrøder på 380.000 hektar jord.
- Det kommer til at koste os 3.000 kroner pr. hektar, det er fuldstændigt uladsiggørligt her i Danmark, siger Jens Peter Aggesen fra Agerskovgruppen, som arbejder på at fremme landbrugets generelle rammevilkår.
Efterafgrøderne er eksempelvis græs, som kan sås i stedet for vintersæd. Planter man græs som efterafgrøder, kan græsset optage det kvælstof, der er i jorden, efter marken er blevet høstet. I stedet for at blive skyllet ud i grundvandet vil kvælstoffet så blive optaget i efterafgrøderne og senere pløjet ned i jorden.
Mindre udledning
Regeringen ønsker at mindske landbrugets kvælstofudledning, da det ikke faldt som ventet efter den tidligere regerings landbrugspakke. Derfor skruer de i 2020 op for det antal hektar, der skal plantes efterafgrøder på.
Men Agerskovgruppen er uenige i, at de nye krav er det mest miljørigtige. Og på trods af økonomisk kompensation til landmændene mener Agerskovgruppen stadig, at det bliver dyrere at være landmand.
- Vi kan ikke så de vinterafgrøder, som vi skal så senere, og som vi skal bruge til at fodre vores grise med, og så skal vi importere foder, fortæller Jens Peter Aggesen fra Agerskovgruppen.
Agerskovgruppen peger på, at importen af korn og soya, som skal bruges til foder, vil have både økonomiske og miljømæssige konsekvenser for Danmark.
Ikke enig i kritikken
Ministeren var i dag glad for den debat, hun har haft med landmændene dagen igennem, men hun er ikke enig i deres kritik, fortæller hun.
- Det er klart, at vi har en stor opgave foran os, hvor vi skal forbedre vores vandmiljø. Og der kan jeg godt forstå, at landbruget synes, det er en stor opgave, de skal være med til at løfte. Den tidligere landbrugspakke skubbede en miljøregning foran sig, og det er det, vi tager hånd om nu ved at fremrykke de her krav om efterafgrøder, siger Lea Wermelin til TV SYD.
Miljøministeren tror på, at det kan hjælpe vandmiljøet og mener ikke umiddelbart, at det vil være en yderligere klimabelastrning.
- Jeg har fået udlagt det på en anden måde, og at der ikke nødvendigvis er den klimaeffekt af det, som landbruget kritiserer. Men det er noget af det faglige grundlag, som jeg meget gerne ser boret ud. Vi skal jo være enige om det faglige grundlag, siger hun.
Lea Wermelin siger også, at landbruget er en stor del af løsningen for at sikre grøn omstilling i Danmark. Derfor håber hun, at en stor del af arbejdet kan laves i samarbejde med landbruget.
