Disse skove bliver nu fri for motorsaven

Skovene, som bliver urørte, er især gamle løvskove placeret på Jyllands østkyst. Danmarks Naturfredningsforening i Kolding begejstret - med måde.

Skovbunden skal krible og krable meget mere af dyr og planter. Så nu er hundredevis af skove blevet udpeget til at være urørte. 

Det er regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet, der er blevet enige om en politisk aftale, der sikrer den hidtil største udpegning af urørt skov i Danmark. 385 ældre statsskove - eller 30.000 hektar skov. 

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

quote

Skovene bliver dermed et sted, hvor en masse truede og sjældne arter kan finde levesteder at boltre sig på.

Leah Wermelin, miljøminister, Socialdemokratiet

Miljøminister Leah Wermelin giver nu biodiversiteten lidt ekstra liv.
Miljøminister Leah Wermelin giver nu biodiversiteten lidt ekstra liv.
Foto: TV2

FAKTA: Træfældning i udvalgte statsskove udfases over seks år

  • 52 statsskove fordelt på 7301 hektar skov udpeges som urørt skov i Syd- og Sønderjylland.
  • Det er ifølge Naturstyrelsen skove, hvor skovdriften er ophørt, og som med tiden får mange gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet.
  • På landsplan drejer det sig om i alt 385 statsskove, primært gamle løvskove - i alt 30.000 hektar.
  • Mange af stederne er dele af skovene allerede urørt skov, så her er der tale om en udvidelse af det eksisterende areal med urørt skov.
  • Træerne får dog ikke helt fred lige med det samme. Da statsskovene i dag er en stor leverandør til den danske træindustri, udfases skovdriften over en seksårig periode for at give industrien tid til at tilpasse sig den nye markedssituation.
  • Der blev afsat 888 millioner kroner i 2021-2024 til større biologisk mangfoldighed i Danmark.
  • Målet med pakken er et areal på knap 75.000 hektar urørt skov. Med den nye aftale er arealet oppe på i alt 55.000 hektar.


Kilde: Miljøministeriet

I de urørte skove stopper skovdriften, motorsavene er altså pakket væk, og træerne får dermed lov til at blive gamle, mens eksempelvis mosser og svampe er et almindeligt syn.

I Syd- og Sønderjylland drejer det sig om 52 statsskove fordelt på 7301 hektar, hvor naturen nu får lov at passe sig selv. Til sammenligning svarer arealet til godt 10.225 fodboldbaner.

Når træer dør og får lov til at blive liggende, fungerer de som centraler for insektlivet. (Foto: Jakob Schjødt-Pedersen).
Når træer dør og får lov til at blive liggende, fungerer de som centraler for insektlivet. (Foto: Jakob Schjødt-Pedersen).

- Vi står i en naturkrise, hvor tusindvis af dyre- og plantearter er i fare for at uddø. Derfor afsatte vi 888 millioner kroner på finansloven for 2021 til at give naturen et historisk løft, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse med henvisning til natur- og biodiversitetspakken fra december sidste år.

Her blev aftalepartierne enige om at finde frem til yderligere urørt skov og sikre et samlet areal i Danmark på op imod 75.000 hektar. 

- Skovene bliver dermed et sted, hvor en masse truede og sjældne arter kan finde levesteder at boltre sig på, og hvor vi alle sammen kan få store natur- og friluftsoplevelser, siger ministeren.

Døde træer skaber liv

Aftale om yderligere 30.000 hektar urørt skov i Danmark glæder Danmarks Naturfredningsforening.

Direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby, kalder aftalen for et stort og vigtigt skridt, som foreningen har presset på længe.

- Når man lader mere træ ligge i skovbunden, ligger det og rådner. Når man går i skoven og piller et stykke bark af et dødt træ, så ved man, at der er et mylder af liv. Det er altså også nogle af de levesteder, som vores truede arter mangler, siger Lars Midtiby.

Begejstring - med måde 

I Kolding-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforeningen er stemningen knap så høj.

- Det er da bestemt godt, at der endelig sker noget. Men det er nærmest forsvindende lidt. Vi havde gerne set, at det ikke kun handlede om de offentligt ejede skove, men at man også greb ind i de privatejede skove. De udgør langt større arealer og ofte med meget store naturværdier, siger Boj Bro Christensen, Danmarks Naturfredningsforening Kolding.  

De 52 udpegede statsskove i Syd- og Sønderjylland er primært gamle løvskove placeret på Jyllands østkyst. Nogle få ligger ved Vadehavet. En af de store udpegninger i området er Nørreskoven på Als.

Disse statsskove i Syd- og Sønderjylland overgår til urørt skov:

SkovBeliggenhedAreal i hektar
Hjelmvrå SkovHaderslev51
Mandbjerg SkovToftlund53
Boller OverskovHorsens56
Tørning MølleVojens57
OleskobbelAugustenborg58
KlokkedalHorsens58
Haderslev SønderskoSønderjylland59
Sø- og LystskovarealerneGråsten60
Arealer på Varnæs HovedAabenraa60
Dallerup SkovHorsens61
TønballegårdHedensted62
Kiskelund PlantagePadborg64
Arnkil SkovAugustenborg66
BankehaveStouby v/ Vejle Fjord66
Skelde KobbelskovAls69
Rold Skov v/Horsens71
Ussinggård Sønder og AnneksskovHedensted72
Rode SkovGråsten78
Buskmose SkovGråsten80
Skodsbøl SkovEgernsund, Sønderjylland82
KærskovHorsens86
Barsbøl Skov Jels86
KilderneTrekantsområdet92
NørreskovAabenraa92
SvanemosenKolding93
Lambjerg IndtægtHøruphav, Als93
Tinglev MoseAabenraa96
Sønder Stenderup MidtskovKolding101
SønderskovAabenraa102
Klaskeroj SkovJels104
Lønborg HedeBlåvandshuk108
VestermarkRibe115
Haraldsholm Skov Jels125
Roden SkovGråsten131
HytterkobbelVojens135
Lerskov PlantageGenner v/Aabenraa136
Sebberup SkovHedensted137
Grund Skovv/Vejle Fjord140
Boller NederskovHorsens153
Jørgensgård SkovAabenraa163
ØsterskovHaderslev176
VesterskovHaderslev177
Sønder Stenderup SønderskovKolding178
Sønder Stenderup NørreskovKolding204
Revsø Skovml. Haderslev og Christiansfeld207
Fovslet SkovVamdrup248
Bjerge SkovHorsens265
Årup SkovAabenraa275
Kogsbøl MoseVadehavet287
Kelstrup PlantageHaderslev305
SønderskovAls392
Nørreskov Als624
Miljøministeriet