Håndbold ændrer sendetiderne for TV SYDs nyheder

Danmark kæmper onsdag aften for at overleve i EM turneringen i håndbold, hvorfor TV SYDs nyheder kommer på andre tidspunkter end normalt.

Både kampene Island mod Ungarn med kampstart klokken 18.15 og Danmark mod Rusland med kampstart klokken 20.30 sendes på TV 2.

Derfor sender TV SYD i aften hovednyhedsendelsen allerede klokken 17.12 og en kort udsendelse igen klokken 20.05, mens de sene nyheder udgår.

På TV SYD+ sendes der som sædvanligt nyheder klokken 19.30 og 21.15.