Husk pas, hvis I skal til udlandet

Syd- og Sønderjyllands Politi har fået flere henvendelser fra borgere, der spørger, om de kan rejse til udlandet uden pas, og svaret er: NEJ

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i et tweet her til eftermiddag, at flere borgere, der har glemt at forny deres pas eller glemt at få ungerne skrevet i passet, har ringet og spurgt, om de kan rejse til udlandet uden pas. Og svaret er enkelt, nej, det kan de ikke.

Et nyt pas kan fås på kommunen, og husk at tage det gamle med. Man skal også møde personligt op på borgerservice. Et pas koster 628 kroner for personer over 18 og 328 kroner for folkepensionster. God tur.