Sortmundet kutling, amerikansk ribbegople og stillehavsøsters.
Det er alle eksempler på invasive arter, der de senere år har indtaget danske fjorde og kyster.
Det er sket med stor hast, viser en kortlægning, som Miljøstyrelsen har foretaget.
På 30 år er antallet af uønskede arter i farvandene omkring Danmark steget fra 49 til 93.
Det svarer til, at der gennemsnitligt er kommet tre nye invasive arter til hvert andet år.
Signalkrebs
Det er et problem, fordi de risikerer at udkonkurrere og fortrænge hjemmehørende arter, siger biolog Martin Søndergaard Jørgensen.
- Arter som sortmundet kutling, stillehavsøsters og butblæret sargassotang yngler hurtigt og har få naturlige fjender i forhold til de hjemmehørende arter, de konkurrerer med.
- I Limfjorden, Vadehavet og Smålandsfarvandet er resultatet et stort pres på de oprindelige, hjemmehørende arter. Dermed sættes der gang i en kædereaktion, der lokalt kan sætte det marine økosystem under pres, siger biologen fra Miljøstyrelsen.
Et eksempel på en invasiv og uønsket art er signalkrebs. Den kommer oprindeligt fra det nordvestlige USA og det sydvestlige Canada.
Den blev i 1970'erne indført til opdræt i Danmark, men er senere sluppet ud i naturen, hvor den har spredt sig og etableret en vildt voksende bestand.
Nu er den næsten i alle dele af landet og har vist sig svær at bekæmpe.
Signalkrebs er ifølge Miljøstyrelsen en alvorlig trussel mod flodkrebs, som er en hjemmehørende art.
Nye regler for at mindske nye invasive arter
Nogle invasive arter spreder sig eksempelvis med skibe, der anløber danske havne. For eksempel ved at de sidder klæbet til bunden eller via skibes ballastvand, der tømmes.
I 2017 trådte nye regler i kraft, der skal mindske indførslen af invasive arter, der lever i vandet.
Det skal blandt andet ske, ved at store skibe i internationale farvande skal have installeret certificerede og typegodkendte anlæg til at sikre rensning af ballastvand for invasive arter.
