Det er ikke let at være fisk, søstjerne eller musling flere steder i landet - ikke mindst i Sønderjylland.

I både Haderslev Fjord, Aabenraa Fjord, Als Fjord, Flensborg Fjord og Det Sydfynske Øhav er der nemlig, ligesom flere andre steder i Danmark, målt kraftigt iltsvind.

Kraftigt iltsvind betyder, at der er under to milligram ilt per liter vand, og det er alvorligt for livet i havet. 

 - Iltsvindet vil formentlig blive endnu værre i den kommende tid, da denne sommers varme vejr gør iltsvindet endnu mere alvorligt. Og hvis først ilten forsvinder fra bunden af havet, så plejer der først at komme ny ilt i vandet, når efterårets kraftige blæsevejr sætter ind, siger Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Kendt problem

Det er ikke første gang, at ilten er knap i de danske fjorde og farvande, og det har været et kendt problem siden 1980'erne. 

En stor synder er de store mængder næringsstoffer i form af blandt andet fosfor og kvælstof, der bliver tilføjet det danske havmiljø. Det kommer f.eks. fra landbrug, spildevand og via luften fra afbrænding af kul, olie og gas.

- Det er jo helt forventeligt. Udledningerne fra landbruget er de samme år efter år eller med stigende tendens, siger Stig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet.

- Vi synes jo, at iltsvind er lige så trist som alle andre, men der er bare ikke noget quickfix. Det vil være et problem de kommende år, siger seniorkonsulent ved Landbrug og Fødevarer, Marie Østergaard, der ikke afviser, at landbrugets udledning af næringsstoffer har en betydning for iltsvindet.

Ifølge hende er der dog stor forskel på, hvor meget der bliver udledt fra landbruget, og hvor meget der kommer fra spildevand.

- Udledning fra landbruget sker hovedsageligt i vinterhalvåret, for om sommeren er der planter på marken, der holder på næringsstofferne. Spildevand udledes hele året, og det kan have den langt største miljøeffekt, fordi det udledes i algernes vækstsæson. Betydningen af tidspunktet for udledning, fjord for fjord, er ikke blevet undersøgt godt nok, understreger Marie Østergaard.

Flere steder har man etableret stenrev og plantet ålegræs for at hjælpe på ilten i havmiljøet. Sådan et projekt med ålegræs har man blandt andet startet i Horsens fjord med stor succes. Men det hjælper ikke det store, mener Stig Markager.

- Det helt afgørende er udledningen fra landbruget, siger han.

Fokus på vådområder

Danmarks Naturfredningsforening mener, at en effektiv måde at komme problemet til livs er at få flere græsmarker og en bedre fordeling af, hvilke marker der har hvilke afgrøder.

- Landmændene bliver målt på, hvor meget gødning de må bruge, men vi vil gerne have en mekanisme indført, der i stedet måler, hvor meget landmændene udleder af næringsstoffer til vandmiljøet. Det kunne forhåbentlig få landmændene til at vælge anderledes, fortæller Thyge Nygaard.

Hos Landbrug og Fødevarer har man dog svært ved at se realistisk på det forslag. 

- Det ville da være dejligt, hvis man kunne måle det, og det ville landmændene helt sikkert tilslutte sig. Men det er ikke muligt at få overblik over drænvand, det der går i grundvand og det, der løber uden om drænene, forklarer Marie Østergaard.

Tværtimod mener hun, at man bør overveje at oprette flere vådområder. Hvis der er flere vådområder, vil kvælstoffet gå gennem en proces og blive omdannet fra at være i vandet til at komme i luften, og så vil det ikke ramme vandløbene.

- Vi skal også optimere på marken, og det er også kun i landmændenes interesse. Men der skal være et større fokus på indsatser uden for dyrkningsfladen, såsom vådområder, for det er der, de store miljøgevinster vil være, siger Marie Østergaard.

Skal sætte ind nu

Hvis ikke det kraftige iltsvinde skal få for alvorlige konsekvenser, mener Stig Markager, at man skal sætte ind med det samme.

- Det er et politisk valg. Vores generation har valgt at udlede de enorme mængder kvælstof, som ødelægger havmiljøet, og hvis det skal rettes op inden for en generation eller to, skal kvælstofsudledningerne reduceres med to tredjedele, forklarer han og tilføjer:

- Ellers vil problemet fortsætte og blive værre. Vi vil se reducerede fiskebestande, uklart vand og større iltsvind. Starter vi med at gøre noget nu, vil det måske blive bedre i løbet af ti til tyve år. 

Marie Østergaard forstår godt, at landbruget får en del af skylden og afviser den heller ikke, men hun fastslår, at landmændene gør, hvad de kan for at gøde effektivt og undgå spild.

- Og gødning er dyrt, så hvis man ikke tror på, at landmændene passer på miljøet, kan man i hvert fald tro på, at de passer på pengene, siger hun og understreger, at landmændene knokler for at passe på miljøet. Også i de tilfælde hvor der ikke er et økonomisk afkast.

- Vi er sådan set meget enige med Danmarks Naturfredningsforening i, at der skal gøres noget. Sammen med dem og Kommunernes Landsforening har vi allerede presset på for et tættere samarbejde mellem kommuner, landbrug og stat, fastslår Marie Østergaard.