Kraftigt iltsvind truer sønderjyske fjorde: Sådan kan man måske komme problemet til livs

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er målt kraftigt iltsvind i fire sønderjyske fjorde, som blandt andet kan skyldes næringsstoffer fra spildevand og landbrug.

Det er ikke let at være fisk, søstjerne eller musling flere steder i landet - ikke mindst i Sønderjylland.

I både Haderslev Fjord, Aabenraa Fjord, Als Fjord, Flensborg Fjord og Det Sydfynske Øhav er der nemlig, ligesom flere andre steder i Danmark, målt kraftigt iltsvind.

Kraftigt iltsvind betyder, at der er under to milligram ilt per liter vand, og det er alvorligt for livet i havet. 

 - Iltsvindet vil formentlig blive endnu værre i den kommende tid, da denne sommers varme vejr gør iltsvindet endnu mere alvorligt. Og hvis først ilten forsvinder fra bunden af havet, så plejer der først at komme ny ilt i vandet, når efterårets kraftige blæsevejr sætter ind, siger Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Kendt problem

Det er ikke første gang, at ilten er knap i de danske fjorde og farvande, og det har været et kendt problem siden 1980'erne. 

En stor synder er de store mængder næringsstoffer i form af blandt andet fosfor og kvælstof, der bliver tilføjet det danske havmiljø. Det kommer f.eks. fra landbrug, spildevand og via luften fra afbrænding af kul, olie og gas.

- Det er jo helt forventeligt. Udledningerne fra landbruget er de samme år efter år eller med stigende tendens, siger Stig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet.

- Vi synes jo, at iltsvind er lige så trist som alle andre, men der er bare ikke noget quickfix. Det vil være et problem de kommende år, siger seniorkonsulent ved Landbrug og Fødevarer, Marie Østergaard, der ikke afviser, at landbrugets udledning af næringsstoffer har en betydning for iltsvindet.

Iltsvind slår hvert år bunddyr ihjel. I de værste år har ødelæggelserne dækket et område på 14.000 kvadratkilometer - svarende til næsten 1/3 af Danmarks landareal.

Ifølge hende er der dog stor forskel på, hvor meget der bliver udledt fra landbruget, og hvor meget der kommer fra spildevand.

- Udledning fra landbruget sker hovedsageligt i vinterhalvåret, for om sommeren er der planter på marken, der holder på næringsstofferne. Spildevand udledes hele året, og det kan have den langt største miljøeffekt, fordi det udledes i algernes vækstsæson. Betydningen af tidspunktet for udledning, fjord for fjord, er ikke blevet undersøgt godt nok, understreger Marie Østergaard.

Flere steder har man etableret stenrev og plantet ålegræs for at hjælpe på ilten i havmiljøet. Sådan et projekt med ålegræs har man blandt andet startet i Horsens fjord med stor succes. Men det hjælper ikke det store, mener Stig Markager.

- Det helt afgørende er udledningen fra landbruget, siger han.

Måder at afhjælpe iltsvind

Kraftigt iltsvind er et stort problem. Ifølge både Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Fødevarer og professor Stig Markager er der dog forskellige måder, man måske kan afhjælpe havmiljøet:

Landbrug og Fødevarer mener, ifølge seniorkonsulent Marie Østergaard, at man skal etablere flere vådområder, som kan få omdannet næringsstofferne fra vand til luft, så det ikke rammer vandløb og fjorde. Derudover mener hun også, at man bør lave flere undersøgelser af, hvornår man forurener fjordene mindst muligt for hver årstid.

Stig Markager mener, at man skal kigge på landbruget og få landmændene til at nedbringe deres kvælstofudledning, og at det hele handler om et politisk valg.

Hos Danmarks Naturfredningsforening mener man, at landmændene skal have nogle mekanismer, der gør, at man kan måle præcis hvor meget kvælstof, der udledes til vandmiljøet på de forskellige marker. Derudover mener foreningen, at man bør kigge på etablering af flere græsmarker og lave en bedre fordeling.

Fokus på vådområder

Danmarks Naturfredningsforening mener, at en effektiv måde at komme problemet til livs er at få flere græsmarker og en bedre fordeling af, hvilke marker der har hvilke afgrøder.

- Landmændene bliver målt på, hvor meget gødning de må bruge, men vi vil gerne have en mekanisme indført, der i stedet måler, hvor meget landmændene udleder af næringsstoffer til vandmiljøet. Det kunne forhåbentlig få landmændene til at vælge anderledes, fortæller Thyge Nygaard.

Hos Landbrug og Fødevarer har man dog svært ved at se realistisk på det forslag. 

- Det ville da være dejligt, hvis man kunne måle det, og det ville landmændene helt sikkert tilslutte sig. Men det er ikke muligt at få overblik over drænvand, det der går i grundvand og det, der løber uden om drænene, forklarer Marie Østergaard.

Tværtimod mener hun, at man bør overveje at oprette flere vådområder. Hvis der er flere vådområder, vil kvælstoffet gå gennem en proces og blive omdannet fra at være i vandet til at komme i luften, og så vil det ikke ramme vandløbene.

- Vi skal også optimere på marken, og det er også kun i landmændenes interesse. Men der skal være et større fokus på indsatser uden for dyrkningsfladen, såsom vådområder, for det er der, de store miljøgevinster vil være, siger Marie Østergaard.

Skal sætte ind nu

Hvis ikke det kraftige iltsvinde skal få for alvorlige konsekvenser, mener Stig Markager, at man skal sætte ind med det samme.

- Det er et politisk valg. Vores generation har valgt at udlede de enorme mængder kvælstof, som ødelægger havmiljøet, og hvis det skal rettes op inden for en generation eller to, skal kvælstofsudledningerne reduceres med to tredjedele, forklarer han og tilføjer:

- Ellers vil problemet fortsætte og blive værre. Vi vil se reducerede fiskebestande, uklart vand og større iltsvind. Starter vi med at gøre noget nu, vil det måske blive bedre i løbet af ti til tyve år. 

Mariager Fjord, Limfjorden, Det sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og de dybe vestlige dele af Østersøen er områder, der oftest bliver ramt af kraftigt iltsvind. Det kan blandt andet gøre vandet helt uklart som på billedet fra Lillebælt.

Marie Østergaard forstår godt, at landbruget får en del af skylden og afviser den heller ikke, men hun fastslår, at landmændene gør, hvad de kan for at gøde effektivt og undgå spild.

- Og gødning er dyrt, så hvis man ikke tror på, at landmændene passer på miljøet, kan man i hvert fald tro på, at de passer på pengene, siger hun og understreger, at landmændene knokler for at passe på miljøet. Også i de tilfælde hvor der ikke er et økonomisk afkast.

- Vi er sådan set meget enige med Danmarks Naturfredningsforening i, at der skal gøres noget. Sammen med dem og Kommunernes Landsforening har vi allerede presset på for et tættere samarbejde mellem kommuner, landbrug og stat, fastslår Marie Østergaard.

Her er der målt kraftigt iltsvind denne sommer:

  • Limfjorden
  • Mariager Fjord
  • Nissum Fjord
  • Ringkøbing Fjord
  • Haderslev Fjord
  • Aabenraa Fjord
  • Als Fjord
  • Flensborg Fjord
  • Det Sydfynske Øhav


Kilde: Miljøstyrelsens målinger fra 20. juni til 21. juli 2022

Lokale ildsjæle mener at have knækket koden til at tjene penge på papiraviser

Udgivet

For godt et år siden startede journalist Jim Hoff og salgskonsulent Søren Grundet mod alle odds deres helt egen lokalavis. Planen var to årlige avisudgivelser og resten online. Nu udkommer deres avis hver uge.

Siden den 15. marts i år er Vores LokalAvis i Give udkommet på papir én gang om ugen.

Det er langt hyppigere, end de to stiftere af avisen havde drømt om, da de lancerede lokalavisen den 30. maj sidste år.

- Vi er nærmest blæst bag over af den store opbakning, der er til avisen fra både læserne, men også de lokale annoncører. Så det er gået så godt, at vi allerede i marts i år turde satse på at få en ugentlig avis på gaden også, fortæller Jim Hoff, der er avisens eneste journalist.

Ugeavisen udkommer i 5.000 eksemplarer, som fordeles hver mandag over middag til 19 forskellige pick-up steder i den gamle Give Kommune, hvor folk så kan hente den.

Vores Lokalavis i Give udkommer som papiravis en gang om ugen. Fotoarkiv.

Annoncører fordoblede annoncering

- Vi har en gruppe læsere, som meget gerne vil have nyhederne i en papiravis, selvom mange af dem også kan læses online. Og da vi spurgte vores annoncører, om det var noget, de kunne støtte, sagde de alle ja, og flere af dem har endda fordoblet deres annoncering, fortæller Jim Hoff.

Papiravisen udkommer også som E-avis, og ligger online og kan tilgås på Vores Lokalavis online side.

Desuden udkommer, der som planlagt fra begyndelsen, årligt to 'store' temaaviser, som husstandsomdeles i 21.000 eksemplarer.

Seneste udgave var på 80 sider med 103 annoncer. Ugeavisen har ifølge Jim Hoff gennemsnitligt mellem 50 og 60 annoncører.

De mener selv, at deres lokalkendskab og redaktionelle frihed kan mærkes af læserne, som kvitterer med gode læsertal. Oveni det har de lokale annoncører, der tror på de to iværksættere. Det er dét, der er deres opskrift.

Søren Grundet (tv) står for annoncesalg og Jim Hoff (tv) står for journalistikken i Vores LokalAvis. Fotoarkiv.

Alle aviser er gratis - det samme er online-avisen.

- Det har fra starten været vigtigt for os, at det skulle være gratis for folk at tilgå nyhederne i Vores LokalAvis, og det kan vi, fordi vi bakkes op af hele lokalsamfundet og de handlende, som støtter med annoncekroner.

Da Lokalavisen gik i luften for godt et år siden, var det med med planer om to årlige avisudgivelser og ellers daglige nyheder på avisens onlineplatform.

Og annoncørerne lovede, at de som minimum ville støtte avisen i to år, så der var tid til at få den løbet i gang.

Online nyheder holder ikke ferie

Ifølge Jim Hoff udkommer der mellem to og fire nyheder dagligt på Vores LokalAvis. Lidt mindre i weekenden og i ferier.

- Vi har meddelt, at vi holder fire ugers ferie, så ugeavisen udkommer først igen den 29. juli. Men selvom jeg sidder i min bil på vej på ferie, så skriver jeg stadig lidt til online-avisen, hvis der tikker nyheder ind, fortæller Jim Hoff.

Det betyder meget arbejde for den tidligere journalist ved Jydske Vestkysten og Give Ugeavis, men han vil ikke bytte for noget.

- Det giver mig så meget energi at have redaktionel frihed til at skrive om, hvad der sker i lokalsamfundet, og at folk har lyst til at læse det. Så det betyder ikke så meget, at det er skæve arbejdstider og en arbejdsuge på mere end 37 timer, siger Jim Hoff.

Tyve holder i stigende grad nallerne fra lastbilers presenninger

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg og Rigspolitiet har i nogle år samarbejdet med en række europæiske lande og myndigheder om at få stoppet 'kighulstyverier fra lastbiler.

I 2023 blev der begået 10 såkaldte kighulstyverier fra lastbiler i Danmark.

Det er det laveste i mange år.

Tilbage i 2017 skete det 234 gange, at kriminelle skar huller i presenninger på lastbiler for at stjæle værdifuldt gods, når lastbilerne holdt på rastepladser for natten.

I 2018 indgik Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg og Rigspolitiet et samarbejde med en række europæiske lande og myndigheder om at få stoppet den form for kriminalitet.

Og det ser ud til, at indsatsen med at bremse den form for tyveri fra lastbiler fortsat holder ved.

I 2018 var antallet af kighulstyveriet faldet til under det halve med 105 sager. I 2022 blev der anmeldt 20 sager, og 10 sager i 2023.

Det viser tal, som TV SYD har fået fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vi har ikke en forklaring på den markante nedgang, som vi selvfølgelig har noteret os, og vi moniterer fortsat på udviklingen fremadrettet, siger vicepolitiinspektør Jan Rasmussen, UKA Vest, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Antal anmeldelser af kighulstyverier i Danmark

2017: 234 sager

2018: 105 sager

2019: 44 sager

2020: 86 sager

2021: 84 sager

2022: 30 sager

2023: 10 sager

2024: 6 sager (til og med 31.03.2024)

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (Polsas)

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com