Næsten halvdelen af Danmarks parallelsamfund ligger i Syd- og Sønderjylland

På Indenrigs- og boligministeriets liste over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder er der ikke sket meget siden sidste år.

Fire ud af ti parallelsamfund ligger i Syd- og Sønderjylland.

Det viser den årlige liste over udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder, som hvert år 1. december bliver udgivet af Indenrigs- og boligministeriet.

Det drejer sig om følgende fire boligområder:

  • Nørager/Søstjernevej, Sønderborg
  • Stengårdsvej, Esbjerg
  • Sundparken, Horsens
  • Skovvejen/Skovparken, Kolding

Det selvom antallet af belastede områder ellers bliver ved med at falde i Danmark, men altså ikke her i landsdelen.

Kort-over-udsatte-boligområder
Foto: Lasse Lund Hansen/TV SYD

De fire områder lå også på parallelsamfundslisten 1. december 2021, og kommunerne har derfor ikke formået at vende udviklingen i områderne.

Her finder man stadig nogle af landets mest belastede boligområder, hvor mere end halvdelen af beboerne har ikke-vestlig baggrund, og hvor mange blandt andet står uden for arbejdsmarkedet.

Faktisk er listen i Syd- og Sønderjylland stort set uændret i forhold til 2021. Eneste ændring er, at Møllevangen i Vejle nu er betegnet som forebyggelsesområde.

Fra parallelsamfund til omdannelsesområde

Fordi de fire områder har været parallelsamfund (der tidligere havde betegnelsen "hårde ghetto-områder) i fem år, kvalificerer de sig samtidig til at være et "omdannelsesområde".

Et parallelsamfund opstår, når området opfylder mindst to af fire socioøkonomiske kriterier samtidig med, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

I alle fire boligområder er andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund langt over 50 procent, og flere end 60 procent af beboerne har kun en grunduddannelse.

Når et område er et omdannelsesområde, er det samtidigt omfattet af en udviklingsplan og skal leve op til krav om at reducere andelen af almennyttige familieboliger i området.

Sådan defineres et boligområde som udsat, parallel eller omdannelsesområde

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende socioøkonomiske kriterier er opfyldt:

  • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.

  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samtidig overstiger 50 procent.

Boligområder, der har været på parallelsamfundslisten i fem år, defineres i lovgivningen som et omdannelsesområde

Kilde: Transport- og Boligministeriet

Nyt område på forebyggelseslisten

Siden 2020 har Bolig- og indenrigsministeriet opereret med en ny kategori af boligområder, som kaldes 'forebyggelsesområder'.

Her havner et boligområde, hvis der blandt andet bor mindst 30 procent med ikke-vestlig baggrund. Det er områder, hvor kommunerne skal være opmærksomme på, at de ikke ender på en af de andre lister.

Her er der siden 2021 kommet et nyt boligområde på listen, nemlig Møllevangen i Vejle.

Belastede boligområder i Syd- og Sønderjylland

Omdannelsesområder:

(Hed tidligere 'hårde ghettoområder')

  • Nørager/Søstjernevej, Sønderborg 

  • Stengårdsvej, Esbjerg

  • Sundparken, Horsens

  • Skovvejen/Skovparken, Kolding

Parallelsamfundsområder:

(Hed tidligere 'ghettoområder')

  • Nørager/Søstjernevej, Sønderborg 

  • Stengårdsvej, Esbjerg 

  • Sundparken, Horsens 

  • Skovvejen/Skovparken, Kolding 

Udsatte boligområder:

(Har ikke ændret navn)

  • Nørager/Søstjernevej, Sønderborg 

  • Stengårdsvej, Esbjerg

  • Sundparken, Horsens

  • Skovvejen/Skovparken, Kolding

  • Præstebakken/Syrenparken, Esbjerg

  • Hedelundgårdparken, Esbjerg

Forebyggelsesområder:

(Seneste kategori: Lever op til to af fire socioøkonomiske kriterier og har minimum 30 procent ikke-vestlige beboere.)

  • Kløvermarken/Hvedemarken mv., Sønderborg

  • Korskærparken, Fredericia

  • Sønderbro, Horsens

  • Munkebo, Kolding

  • Finlandsparken, Vejle

  • Løget By, Vejle

  • Vestbyen, Vejle

  • Møllevangen, Vejle (Ny)

Kilde: Transport- og Boligministeriet