Sådan forbereder din kommune dit barn på skole

Overgangen fra børnehave til skole kan være overkommelig for nogle børn, mens skiftet til dansk- og matematiktimer kræver længere tilvænning for andre.

Derfor opererer flere kommuner med et tre måneder langt førskoleforløb, der skal gøre kommende skoleelever helt klar til første lektion efter sommerferien.

I Syd- og Sønderjylland venter første møde med skolen flere steder, når påsken går på hæld den 2. april. 

Det gør det blandt andet i Billund Kommune. Her skal alle børn, undtaget dem der skal gå i et specialtilbud, gennem et lige langt forberedende forløb på en af kommunens seks folkeskoler. Tilbuddet kan frasiges, men ifølge skolechef, Stefan Kelstrup, giver man barnet en tjeneste ved at snuse til tilværelsen som skoleelev før tid.

- Det giver god mening for børnene at starte, så de bliver trygge ved det nye miljø. Omvendt bliver skolen også klar til de elever, der kommer efter sommerferien, siger han.

Argumentet bakkes op af professor i pædagogisk psykologi og rektor på Designskolen i Kolding, Lene Tanggaard, der har haft folkeskolen som interesseområde i mere end ti år.

- Overgangsordninger skaber tryghed og familiaritet hos barnet i forhold til, at skolen ikke behøver at være et monster eller uhyre, men at man allerede kender det lidt, siger hun.

Overgangen fra dagtilbud til skole hører under dagtilbudsloven. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er dagtilbuddene dermed forpligtede til at samarbejde med skolerne om at skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.

Skoledistrikter ved det bedst selv

Hvor alle børn som udgangspunkt begynder i førskole i Billund Kommune, er situationen anderledes for dagtilbudsdimittenderne i Vejle Kommune.

Her er det kun 6 af 28 folkeskoler, der tilbyder førskole til kommende folkeskoleelever med opstart efter påske.

Der er fra kommunens side en overordnet plan for det, der i Vejle Kommune kaldes 'Den gode overgang'. Skolechef i Vejle Kommune, Ulla Riisbjerg Thomsen, fortæller dog, at skoledistrikterne selv kan tilrettelægge overgangen til skolesystemet.

- Vi tror på, at de enkelte distrikter selv kan tilrettelægge den skolestart, som passer til dem. Der er forskel på, om man i et distrikt modtager børn fra mange børnehaver, hvor man skal bruge tid på lære hinanden at kende, mens der i andre distrikter kun modtages børn fra den samme børnehave, hvor alle kender hinanden på forhånd, siger hun.

I Billund Kommune er der til sammenligning kun knyttet en børnehave til hvert skoledistrikt.

Selvom Vejle Kommunes øvrige skoler ikke tilbyder tre måneder forberedelsesforløb, betyder det ikke, at skolen er ukendt land, når klokkerne lyder i august. 

I stedet opererer de førskoleløse skoler med organiserede besøg i samarbejde med børnehaven, mens tiden i institutionen færdiggøres. Andre steder arbejdes der også med en rullende overgang, hvor barnet begynder i en allerede eksisterende børnehaveklasse, når det er fyldt seks år.

Forkortet børnehaveår

Selvom der er enighed blandt de to kommuner om, at førskole kan være en god ting, så er der hår i suppen omkring forberedelsesforløbet.

Det nationale forskningscenter for velfærd, VIVE, påviste i 2022, at mistrivslen for børn i 0. klasse, der har været gennem et førskoleforløb, er to procent højere end børn, der ikke har. Undersøgelsen kan til gengæld ikke konkludere, at den forhøjede mistrivsel skyldes tyvstarten på skolen.

I Billund Kommune genkender man ikke, at børnenes trivsel tager skade, når de begynder i skole tre måneder før.

- Nogle kommuner har måske etableret det som en del af et sparetilbud, og der er det ikke sikkert, man leverer den kvalitet, man gerne vil kendes på, siger Stefan Kelstrup.

Lene Tanggaard ser også økonomi som årsag til, at der i nogle tilfælde ikke tages hensyn til barnet.

- Mange kommuner tænker primært på økonomi i forhold til de ordninger, de har. En overvejelse for ikke at have en tidlig skolestart ville være, at børnene skal have lov til at være i dagtilbud så længe som muligt, fordi de skal have lov til at lege så længe som muligt, da de nok skal blive klar til at gå i skole, når de begynder i skole, siger hun.

I Danmark begynder man som udgangspunkt i skole det år, hvor man fylder seks år. Nogen børn har godt af at vente et år, og her er det ifølge professoren fra Aalborg Universitet vigtigt, at der er en tæt dialog mellem forældre, institution og skolen.

- Der sker ekstremt meget med børn på de få måneder. For nogle børn vil det være en fordel, mens det ikke er hensigtsmæssigt for andre. Nøglen til at lykkes er helt klart, at der er godt samarbejde mellem forældre, lærere og pædagoger for at sådan nogle ordninger fungerer, siger Lene Tanggaard.