Støttepartier vil sænke fartgrænsen for at spare olie

Flere partier foreslår at sænke fartgrænsen for at spare olie. Men bilisterne mener, at det skal være op til den enkelte - bare grænserne overholdes.


Det skal være slut med at køre 130 kilometer i timen på de danske motorveje.

I stedet skal fartgrænsen sættes ned til 110 kilometer i timen i et forsøg på at sænke det danske forbrug af olie.

Sådan lyder det fra De Radikale, Enhedslisten og SF. Det skriver TV 2.

- Farten skal ned. Vi skal bruge mindre benzin, ellers ender vi med at sidde fast i en ny oliekrise, siger den radikale transportordfører, Rasmus Helveg Petersen, som står bag forslaget.

quote

Man kan jo bare køre 110 km/t, hvis man selv vil bare noget brændstof

Michael Bell, bilist

Men det er ikke et forslag, der vækker begejstring på de syd og sønderjyske motorveje. TV SYD har spurgt flere bilister på en tankstation ved Haderslev.

- Det må folk jo selv bestemme. De ved jo, hvad det koster, når de står ved tankstationen, og hvor meget de bruger, når de kører det ene frem for det andet, lyder det fra Peter Jensen, bilist.

- Folk har måske svært ved at ændre deres vaner, så det vil måske bare give en bøderegn, siger Peter Jensen.
- Folk har måske svært ved at ændre deres vaner, så det vil måske bare give en bøderegn, siger Peter Jensen.

- Det er noget mærkeligt noget at lave, fordi de snakker om at det kun skal være for et halvt år, så det er ikke noget jeg synes er en god idé, siger Peter Jensen.

Man kan jo bare køre 110 km/t, hvis man selv vil bare noget brændstof, siger Michael Bell, bilist.
Man kan jo bare køre 110 km/t, hvis man selv vil bare noget brændstof, siger Michael Bell, bilist.

Omkring en fjerdedel af den olie, der bliver bruges i EU, importeres lige nu fra Rusland.

Der er allerede bred politisk enighed om, at Danmark skal gøre sig mindre afhængig af energi fra Rusland på grund af landets invasion af Ukraine.

- Jeg synes ikke, det er en klog idé. Jeg kommer fra Australien, hvor tophastigheden er 110 km/t. Her (i landet, red.) er vejene simpelt hen meget bedre og kan holde til at bilen kan køre meget hurtigere, Michael Bell, bilist.

Så meget sparer man

En beregning lavet af Teknologisk Institut viser ifølge TV 2, at en almindelig personbil i gennemsnit vil spare omkring 17-18 procent brændstof ved at reducere hastigheden fra 130 til 110 kilometer i timen.


I første omgang ønsker de tre partier, at hastighedsbegrænsningen skal gælde på de danske motorveje i et halvt år.

Forslaget møder ikke opbakning fra Venstre, som ifølge klimaordfører Marie Bjerre kan have frygt for, at forslaget vil gå ud over mobiliteten i trafikken.

- Derfor synes vi ikke, at det er et godt forslag.

- Vi synes, at man i stedet for burde fokusere sine kræfter på at sætte ind på andre områder og løfte blikket, så vi får kigget mere strukturelt på, hvordan vi får gjort os uafhængige af energi fra Rusland, siger Marie Bjerre.

Heller ikke FDM, der repræsenterer bilisterne, er fan af forslaget. Før der laves lovændringer, mener FDM, at man skal afvente data, der viser, om bilisterne allerede har sænket gennemsnitsfarten på grund af de høje brændstofpriser. Det siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.

Ifølge Teknologisk Institut kan man spare næsten en femtedel i brændstof ved at sænke hastigheden fra 130 til 110 km/t.
Ifølge Teknologisk Institut kan man spare næsten en femtedel i brændstof ved at sænke hastigheden fra 130 til 110 km/t.

Rasmus Helveg Petersen fra De Radikale er med på, at der kan være en tidsomkostning forbundet med forslaget, i og med at eksempelvis lastbiler eller anden erhvervstransport vil komme langsommere frem på vejene.

- Men der vil også være en brændstofbesparelse på det.

- Jeg ved ikke, hvordan det regnskab går op, men det er vigtigere for mig, at vi tager de penge ud af Putins kasse, end at vi lader være, siger Rasmus Helveg Petersen.

Transportminister Trine Bramsen (S) har ikke ønsket at lade sig interviewe, men i et skriftligt svar skriver hun:

- Jeg vil snarest tage en drøftelse med partierne bag infrastrukturaftalen om muligheder for at kigge på fartgrænsen på dele af vejnettet.

Transportministeriet oplyser til Ritzau, at ministeren mødes med partierne på onsdag i næste uge.

Ministeriet kan også oplyse, at Bramsen har bedt Vejdirektoratet om at regne på, hvilken effekt en nedsættelse af farten kan få.

Raa_fart 5