Dronning Margrethe kom i sin nytårstale ind på flere store begivenheder i 2022.
Et af emnerne var Ruslands invasion af Ukraine og følgerne deraf.
I den forbindelse trak dronningen en parallel til fællesskabet og sameksistensen i grænselandet.
- I urolige tider står vort grænseland som et lysende eksempel på, at forskellige sprog, kulturer og traditioner kan leve fredeligt side om side. Det kan både det danske og det tyske mindretal være stolte af. Jeg ønsker alle et godt nytår, sagde dronningen.
Og de tre sætninger faldt i god jord hos Peter Skov-Jakobsen.
Udover at være formand for Grænseforeningen er han også biskop i Københavns Stift.
- Det er en glæde at have et statsoverhoved, der kigger udad og bruger vores egen historie til at sige, at vi (i Tyskland og Danmark, red.) også har gennemlevet freds- og forsoningsprocesser, som har været rigtig vanskelige, siger Peter Skov-Jakobsen og tilføjer:
- Jeg håber, at det vækker en interesse for, hvordan et grænseland kan udvikle sig.
Forsoning kræver velvillighed
I 1864 tabte Danmark store dele af Sønderjylland til hertugdømmet Slesvig, der senere blev til Tyskland. Derefter kom grænsen til at gå ved Kongeåen.
Ved genforeningen i 1920 blev den grænse, som vi kender den i dag, trukket efter en folkeafstemning.
De forskellige grænsedragninger har betydet, at menneskerne i området på papiret har haft skiftende nationale identiteter.
Mindretallene er en erkendelse af, at en grænse ikke nødvendigvis er definerende for ens sindelag.
Mindretallene
I det dansk-tyske grænseland lever tre anerkendte nationale mindretal: Det danske, det tyske og det frisiske mindretal.
Det danske mindretal udgøres af ca. 50.000 dansksindede personer på den tyske side af grænsen i Sydslesvig.
Det tyske mindretal består af ca. 15.000 tysksindede personer i Sønderjylland i Danmark.
Det frisiske mindretal er en gruppe på ca. 10.000 personer, der taler frisisk, i den nordvestlige del af Sydslesvig.
Kilde: Grænseforeningen
Og det har ikke altid været lige let.
- Dronningen minder med sine bemærkninger os også om, at den her del af vores historie bestemt ikke altid har været nem. Det kræver folks velvillighed, når der skal opnås forsoning med hinanden, siger Peter Skov-Jakobsen.
Ifølge Grænseforeningens formand er dronningens bemærkninger todelt.
- For det første viser dronningen den danske befolkning, at vi også har haft noget, der ikke har været nemt, inde på livet. Vi har også måttet arbejde med fred og forsoning, siger han og tilføjer:
- Men dronningen bruger også historien til at give en forståelse for, hvor vanskelig situationen mellem Ukraine og Rusland er. På den måde får vi rykket historien meget tæt på og får eksemplificeret ind i vores egen sammenhæng.
