Noget har forandret sig i forholdet mellem kongehuset og Sønderjylland i Dronning Margrethe 2.s regeringstid.

Det skete ikke over natten mellem den 14. og 15. januar 1972, da kong Frederik den 9. døde, og den daværende kronprinsesse Margrethe blev udråbt til Danmarks dronning.

Men det skete gradvist hen over de godt 28 år, der gik, fra dronning Margrethe besteg tronen, og til hendes mor, Dronning Ingrid, døde den 7. november 2000, og sønderjyderne endegyldigt mistede ”deres” dronning.

Sønderjydernes egen dronning

- Sønderjylland havde med dronning Ingrid det dér følelsesmæssige forhold til kongehuset. De følte nærmest, at de havde egen dronning, siger redaktør og forfatter Poul-Erik Thomsen.

Men man tager ifølge Poul Erik Thomsen fejl, hvis man tror, at sønderjyderne stadig har samme særlige status i kongehuset under Dronning Margrethe, som landsdelen havde, mens dronning Ingrid levede.

- Dronning Margrethe er monark. Det var dronning Ingrid ikke. Og dronning Margrethe er opmærksom på, at hun er hele Danmarks dronning, siger Poul-Erik Thomsen.

Dronning for det hele

Så selvom dronning Margrethe uden tvivl har varme barndomsminder fra somrene på Gråsten Slot, så er hendes opgave en anden.

- Hun er dronning af tiden, og hun er dronning for hele rigsfællesskabet, og hvis hun skulle lave en rangliste over, hvad der er vigtigst, så tror jeg faktisk, at det, at hun kan holde sammen på rigsfællesskabet - hvilket ikke er enkelt - det er det, der er hendes mission som monark, siger Poul-Erik Thomsen.

Men det betyder ikke, at der ikke er bånd, der binder.

- Margrethe er knyttet til Gråsten. Margrethe er knyttet til Møgeltønder. Men dronning Margrethe er ikke sønderjydernes dronning, som dronning Ingrid var det. Og det er fordi, tiden er forskellig, og så fordi at dronning Ingrid gik ind i et hjælpearbejde, som gav hende en helt særlig position, siger Poul-Erik Thomsen.

Slot eller børnehjem

På sin hjemmeside fortæller Grænseforeningen:

”I.P. Nielsen havde et stærkt ønske om, at Gråsten Slot kunne blive indrettet til børnehjem, men da slottet i stedet blev givet som folkegave til kronprins Frederik og Dronning Ingrids bryllup i 1935, blev han rasende. Han opsøgte kronprinsparret på Gråsten Slot, og det lykkedes ham uden forudgående aftale, formentlig med kronprinsesse Ingrids mellemkomst, at få en samtale med kronprinsparret.”

I.P. Nielsen fik ikke Gråsten Slot til børnene. Men han fik en personlig ven i kronprinsesse Ingrid, og samtalen med kronprinsparret endte med, at kronprinsessen kastede sig ind i hjælpearbejdet i Sønderjylland.

Dronning samler tøj til fattige børn

Både som kronprinsesse og senere som dronning hjalp Ingrid blandt andet med tøjindsamlinger til fattige sønderjyske børn gennem Den Sønderjyske Hjælpekomite, og i 1938 oprettede kronprinsessen ”Ingrid-Indsamlingen”, som blandt andet støttede oprettelsen af feriehjem for sønderjyske børn.

Det var en indsats, som skabte både nære personlige og følelsesmæssige relationer mellem sønderjyderne og dronning Ingrid.

- Det er ikke ret mange royale, der tager aktivt del i at samle varmt tøj ind til dem, der ikke har råd til at købe det, og det er jo det sammenhold, hun bliver en del af. Så hun bliver nærmest hvirvlet ind i at være sønderjydernes helt særlige dronning, siger Poul-Erik Thomsen.

Fra fjende til ven

Dronning Margrethe blev dronning i en anden tid.

Tyskland er ikke længere en fjende, men en ven og allieret, og i 1978 blev dronning Margrethe den første monark i 114 år, der besøgte Sydslesvig. Det var ikke sket siden Christian den 9. i 1864.

Med kongeskibet Dannebrog lagde regentparret til i Flensborg, hvor de aflagde et historisk, officielt besøg – 58 år efter genforeningen.

- Mens dronning Ingrid havde et anstrengt forhold til tyskerne på grund af verdenskrigene og hele det sønderjyske spørgsmål, så har dronning Margrethe været en ”afspændingsdronning” i grænselandet, fortæller Poul-Erik Thomsen.

Mindretals-dronning

Dronning Margrethe har både lagt vægt på forholdet til det danske mindretal syd for grænsen og det tyske mindretal i Danmark, og ved årsskiftet sendte hun en hilsen til både sønderjyderne og til begge mindretal i sin nytårstale.

Og man skal ikke undervurdere betydningen af sådan en passage for de to mindretal, vurderer Poul-Erik Thomsen.

- Det har haft stor betydning. Især for de to mindretal har det meget stor betydning, at det danske kongehus viser sig i mindretallene.

Vi er ikke glemt

Men selvom forholdet mellem sønderjyderne og kongehuset har ændret karakter under dronning Margrethe, og selvom hun i sin tid som regent har delt sin opmærksomhed mellem alle landsdele og alle dele af rigsfællesskabet, så er Sønderjylland ikke glemt på Amalienborg.

Dronning Margrethe har overtaget sin mors sommertradition, og har siden 2001 samlet den kongelige familie på Gråsten Slot sommer efter sommer.

En arv, hun langsomt er ved at give videre til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Og Gråsten Slot er ikke det eneste slot, der har betydet noget for dronningen personligt.

Søndagsskole på Schackenborg

- I 1970’erne – hvor alle andre unge studerede Karl Marx – begynder kronprinsesse Magrethe at interessere sig for den pligt, der er en del af at være monark, nemlig at hun også er en del af folkekirken. Så hun begynder faktisk at læse religion - og det gør hun hos lensgreve Hans Schack på Schackenborg, fortæller Poul-Erik Thomsen.

Op gennem 70’erne kom dronning Margrethe først som kronprinsesse og senere som dronning derfor meget på Schackenborg.

Her deltog hun i teologiske konventer – også kaldet den grevelige søndagsskole ifølge Kristeligt Dagblad – under ledelse af lensgreve Hans Schack, som i øvrigt selv var teolog og præst i Tønder ved siden af arbejdet som landmand, samt en række andre fremtrædende teologer i den danske folkekirke.

Teologerne omfattede dr. phil. Christian Thodberg, som gennem 33 år var dronningens teolog og i 1975 blev kongelig konfessionarius, og Regin Prenter og P.G. Lindhardt, og de tog sig af dronningens teologiske uddannelse.

Et sted med stor betydning

Forholdet til Schackenborg har ifølge Poul-Erik Thomsen haft stor betydning for dronning Margrethes tilknytning til Sønderjylland.

- Det er så tydelig en markering af, at nu er kongefamilien der, og det bliver så også tydeligt i de år, hvor prins Joachim har Schackenborg, siger Poul-Erik Thomsen.

I 1978 forærede det barnløse grevepar Schackenborg i Møgeltønder til Prins Joachim, som boede der sammen med sin familie fra 1993 til han solgte slottet, og flyttede fra Sønderjylland i 2014.

Smerteligt brud

I mellemtiden har Møgeltønder været ramme for både et royalt bryllup og barnedåb.

- Til gengæld er bruddet så meget mere smertefuldt, da prins Joachim og prinsesse Marie beslutter sig for at forlade Schackenborg, og jeg vurderer, at dronning Margrethe måske har råbt højt den dag, hun fik det at vide, siger Poul-Erik Thomsen, og fortsætter:

- Jeg tror ikke, det var sådan hun ønskede det. Men omvendt ved jeg også, at hun i dag bakker sin søn op i forhold til at det var nødvendigt at gøre.