Den 1. december 2018 bliver en dato, som formanden for Ungdomsbo i Esbjerg Claus-Peter Aanum kommer til at huske, og som kan få store konsekvenser for mange af beboerne på Stengårdsvej.
- Vi er fanget af at stå på ghettolisten, og det får selvfølgelig betydning for mange af de nuværende beboere, siger Claus-Peter Aanum til TV SYD.
Ungdomsbo står for udlejningen af lejlighederne på Stengårdsvej i Esbjerg, der figurerer på listen over hårde ghettoområder, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet offentliggjorde den 1. december.
Vi er fanget af at stå på ghettolisten, og det får selvfølgelig betydning for mange af de nuværende beboere
Krav gælder frem til 2030
En skelsættende dato der betyder, at uanset om det f.eks. lykkes at få flere beboere i arbejde og få nedbragt antallet af kriminelle, så boligområdet kommer af den hårde ghettoliste, ændrer det ikke på, at der, ifølge den nye ghettolov, skal udarbejdes en plan, der senest 1. januar 2030 nedbringer andelen af almene boliger til højst 40 procent.
- Vi må sige, at bordet fanger. Hvis man er kommet på den hårde ghettoliste, er det fordi, at de initiativer, der har været de seneste fem år, ikke har været gode nok, lyder det fra Venstres boligordfører Carsten Kissmeyer til TV SYD.
Det bekræftes af et svar fra Transport-, Bygnings og Boligministeriet, som TV SYD har modtaget. Her skriver ministeriet, at kravet om at fjerne en stor del af de almene boliger gælder, uanset om boligområdet ikke længere er på ghettolisten.
- Vi undgår ikke, at vi skal til at sælge nogle boliger, bygge nogle nye eller rive boliger ned, siger formand for Ungdomsbo Claus-Peter Aanum til TV SYD.
Lov om ghettoer
- Vedtaget den 22. november af et bredt flertal i Folketinget.
- Ifølge den skal kommuner med hårde ghettoområder senest den 1. juni næste år aflevere en udviklingsplan til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet for, hvordan de vil nå kravet om maksimalt 40 procent almennyttige boliger i disse områder.
- Hvis man vil søge dispensation om et krav på 60 procent, skal ansøgningen allerede indsendes i februar.
Esbjerg Kommune og Realdania gik sidste år i gang med at udvikle en langsigtet strategisk udviklingsplan for Stengårdsvej. Den fortsætter sideløbende med, at det nu er blevet et lovkrav, at der skal udvikles en plan, der nedbringer antallet af almene boliger.
Den nye ghettolov åbner for, at der kan søges om dispensation i forhold til, hvor stort antallet af almene boliger må være. Men som udgangspunkt er loven lavet for at omdanne ghettoer til attraktive boligområder, lyder det fra Transport-, Bygnings og Boligministeriet.
Fem hårde ghettoområder i Syd- og Sønderjylland
Stengårdsvej i Esbjerg er et af fem boligområder, der er på den nye liste over hårde ghettoområder i Syd- og Sønderjylland.
De øvrige er Finlandsparken i Vejle, Sundparken i Horsens, Munkebo og Skovvejen/Skovparken i Kolding.
Korskærparken i Fredericia er ikke længere på ghettolisten, fordi andelen af beboere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, nu er under 50 procent. Den er på 49,4 procent.
