Fødevarestyrelsen jagter ulovlige ænder

Pas på billige ænder - de kan være sundhedsfarlige.

Juletid er andetid - men ikke alle ænder er lovlige.

Derfor læser Fødevarestyrelsen  i disse uger lokalaviser og internettet igennem for at finde de lidt for gode tilbud på blandt andet ænder og gæs.

For julen er højtid for ulovligt importeret fjerkræ. Fødevarer som ikke kontrolleret efter de danske regler, og som kan udgøre en sundhedsrisiko for både dyr og mennesker.

- Forbrugere der slår til i forventningen om at gøre en god julehandel, risikerer at købe importerede juleænder eller andet fjerkræ, der ikke har været omfattet at den lovpligtige dyrlægekontrol, siger projektleder Sørine Quaade Møller fra Fødevarestyrelsen.