Her er gode råd om mobilen i sommerferien

Hvis din mobiltelefon bliver ødelagt af fugt, dækker garantien ikke.

Hvis din telefon bliver ødelagt af fugt på stranden eller i sommerregnen, er skaden ikke dækket af den to-årige reklamationsret, advarer forbrug.dk.

- Sælgeren er ikke ansvarlig, hvis din mobiltelefon får en fugtskade, fordi du har lagt den i en pose med vådt badetøj eller i en fugtig jakkelomme. Sælgeren er kun ansvarlig, hvis mobiltelefonen har en fabrikationsfejl, siger jurist i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Henrik L. Sedenmark.

Her er nogle gode råd:

?        Læg ikke mobiltelefonen sammen med fugtige håndklæder, vådt badetøj eller i en fugtig jakkelomme.

?        Undgå at opbevare mobiltelefonen tæt på kroppen, hvor den også kan blive udsat for fugt fra sved.

?        Pas på med at lægge din mobiltelefon direkte på stranden. Sandet kan nemt trænge ind og ødelægge elektronikken.

?        Udsæt ikke din mobiltelefon for store temperaturskift. Det kan skabe kondensvand, som kan ødelægge elektronikken.
 
På forbrug.dk finder du flere gode råd.