TV der bevæger dig

Hverdagens helte hædret

Syd- og Sønderjyllands Politi har hædret tre af hverdagens helte fra egne rækker med dusører.

Betjent reddede kvinde ud af brændende hus. (Arkivfoto)

To mandlige betjente fra Sønderborg holdt en mand i live, indtil ambulancen nåede frem. Manden havde skudt sig selv med en riffel og var tæt på at dø, men en resolut og dygtig indsats reddede formentlig hans liv.

I Tønder bjærgede en kvindelig betjent en kvinde ud af et røgfyldt hus. Hun sørgede også for at sikre redningsvejene til brandstedet, samtidig med, at hun tog sig af kvinden. Hendes hurtige og resolutte indgriben reddede med stor sandsynlighed kvindens liv.

Betjenten havde fri, da hun gik i aktion.

Mest sete på tvsyd.dk