Hvis du har planer om at køre en tur til bageren lørdag morgen, så skal du køre forsigtigt.
Temperaturen har flere steder været under frysepunktet i nat, og DMI varsler derfor om, at der er risiko for rimglatte veje i hele Syd- og Sønderjylland. Ifølge DMI vil vejene fortsætte med at være rimglatte til sidst på formiddagen.
Saltbilerne har derfor også været på vejene tidligt lørdag morgen. Syd- og Sønderjyllands Politi skriver på Twitter, at der bliver saltet i hele politikredsen.