Kun meget få indvandrerbørn bliver passet hjemme

Senest 1. juli skal alle et-årige børn i ghettoer og udsatte boligområder være skrevet op til en plads i vuggestuen. Nægter forældrene, skal kommunerne trække i børneydelsen, der beløber sig til 18.000 kroner om året.

Formålet med loven er at sikre, at indvandrerbørn lærer ordentligt dansk og også stifter bekendtskab med danske traditioner, normer og værdier.

Bag loven står VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Nu viser det sig imidlertid, at loven kun får konsekvenser for meget få børn i de ni udsatte boligerområder, der findes i TV SYDs sendeområde.

- Jeg synes, at det er meget, at man på Christiansborg laver lovgivning for et så lille antal mennesker, siger Torben Elsig-Pedersen, formand for Børne- og Familieudvalget, Radikale Venstre, Vejle, til TV SYD i dag.

- Man kan også vende det om og sige, at det er rigtigt vigtigt at hjælpe de her børn, så de ikke kommer til at halte 2-3 år efter deres kammerater, siger Anni Matthiesen, MF for Venstre.

I Sønderborg er samtlige et-årige skrevet op til et dagtilbud - i Fredericia skal to børn "tvinges" i vuggestue - i Kolding bliver fem børn omfattet af kravet - i Horsens og Vejle drejer det sig om syv børn hvert sted og endelig i Esbjerg er der 10 et-årige, der skal tage imod et "obligatorisk læringsforløb", som det hedder i lovteksten.

Forløbet skal være på mindst 25 timer om ugen fordelt på fem hverdage - forældrene skal ikke betale for "tilbuddet", men risikerer at blive trukket i børneydelsen, hvis børnene ikke opfylder kravet om 25 timer ugentligt.

Ni udsatte boligområder

Kravet om tvungen vuggestue for 1-årige gælder i følgende ni udsatte boligområder i Syd- og Sønderjylland:

 

Nørager/Søstjernevej i Sønderborg

Stengårdsvej i Esbjerg

Hedelundgårdparken i Esbjerg

Korskærparken i Fredericia

Sønderbro i Horsens

Sundparken i Horsens

Munkebo i Kolding

Skovparken i Kolding

Finlandsparken i Vejle

 

Der bor i alt 15.650 børn og voksne i de udsatte boligområder.

 

Partierne bag loven frygter, at børn og unge i udsatte boligområder risikerer at vokse op i et parallelsamfund uden at stifte bekendtskab med danske traditioner og højtider som jul, påske og grundlovsdag. Derfor skal det obligatoriske læringsforløb præsentere dem for demokratiske normer og værdier samt give børnene mulighed for at opleve ligeværd mellem drenge og piger.

- Man siger, at man laver det her tilbud, for at børnene skal lære danske værdier, men for mig er det ikke en dansk værdi at sætte tommelskruerne på folk (skære i deres børneydelse, red.) for at få dem til at makke ret, siger Torben Elsig-Pedersen.

- Det kan godt ske, at det virker lidt drastisk, og så for en liberal politiker som mig, at tvinge de her et-årige i vuggestue, men nogle gange virker det altså at true folk på pengepungen, og jeg vil da være den første til at blive glad, hvis vi en dag kan sige, at den her lov er overflødig, fordi alle børn kommer i vuggestue, slutter Anni Matthiesen