Det er ikke lykkedes staten og kommunerne at få Lærernes Centralorganisation til at opgive lærernes arbejdstidsregler.
Derfor er der varslet lockout af cirka 50.000 folkeskolelærere og 17.000 statsansatte lærere til den 1. april.
Det betyder, at godt og vel 875.000 elever ifølge Undervisningsministeriet og DR fra både folkeskolen, efterskoler, privatskoler og professionsskoler ikke kan få regelmæssig undervisning efter påskeferien.
Og det fordrer til, at både forældre, skoler og studerende kommer i beredskabshumør. Blandt andet på VUC Fredericia, der er en af 29 institutioner med forberedende voksenundervisning, der bliver ramt:
- I opfordres til allerede nu at tale med hinanden om, hvordan I kan organisere studiegrupper eller læsegrupper, hvor I støtter og hjælper hinanden, så I udnytter tiden til at repetere stof, får indhentet eventuelt manglende opgaveafleveringer og med videre.
Mange uddannelser rammes
Staten og kommunerne ønsker at afskaffe lærernes arbejdstidsregler, så de kan undervise mere, og det bliver op til den enkelte skoleleder at administrere lærerens arbejdstid.
Lærerne mener dog, at det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen.
Uenigheden fører dermed til en lockout, der blandt andet rammer 81 produktionsskoler, 29 institutioner med forberedende voksenundervisning og 85 erhvervsrettede uddannelser af lockouten.
Men det er primært Folkeskolen, der kommer til at mærke lockouten mest. Således er det hele 556.660 ud af de cirka 875.000 elever, der udgør folkeskoleelever. Ligesom efterskoler, privatskoler og friskoler også rammes.
Dog er undervisningen for dem, som har tjenestemandsansatte lærere eller lærere, som ikke er medlem af en fagforening, ikke aflyst.
Tjenestemænd skal arbejde
I Folkeskolen udgør tjenestemændene udgør omkring 20 procent af lærerne, og de kan derfor fortsat undervise efter påskeferien, selvom der er konflikt.
Så længe de ikke varetager konfliktramt arbejde, hvilket vil resultere i hullede skoleskemaer og skæv undervisning.
Således er der nogle klasser, der slet ikke skal have undervisning, mens andre kun skal have det i bestemte fag.
Videre skaber det problemer for forældrene, der ikke er berettiget til at tage fri fra job for at passe deres lockout-ramte børn.
Der skal derfor tages fat i bedsteforældrene, arrangeres nabopasning og bruges op af resterende ferie- og fridage.
Nogle virksomheder er villige til at hjælpe med børnepasning, mens andre ikke kan love noget.
Men når alt kommer til alt, afhænger det meget af arbejdspladsen.
Og hvor lang tid en lockout vil tage, afhænger helt og aldeles af, hvornår regeringen vil gribe ind og lovgive sig ud af stridspunktet om lærernes arbejdstidsregler. Eller om nogle af parterne bukker under og vender tilbage til forhandlingsbordet inden da.
Som udgangspunkt har lærerne meddelt, at de har penge til at være lockoutet i 60 dage.
