Minister: Drop gyllealarmerne

Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil fjerne kravet om, at alle gylletanke skal have en gyllealarm.

Meningen er ellers, at man hurtigt kan reagere, hvis en gylletank kollapser eller løber over, og gyllen løber ud og forurener vandmiljøet. Men det er der ingen grund til, hvis vandmiljøet ligger højere placeret end gylletanken, mener ministeren.

- Gyllealarmer skal være der, hvor de kan gøre nytte. Men på de steder, hvor gyllen skal løbe opad for at gøre skade, der har man ikke brug for en gyllealarm, siger Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen til TV SYD.

Forslaget gælder kun de steder, hvor gyllen ikke kan forurene grundvandet.