Se, hvornår julen kommer til din by

Juletræer, julelys og julemænd indtager Syd- og Sønderjylland. Få overblikket over datoer og arrangementer her.

Julen er allerede kommet til Tønder, Sønderborg, Esbjerg, Fredericia, Aabenraa og Varde kommuner, og fredag er det også muligt at komme i julestemning i Horsens og Kolding. 

Begge byer får nemlig besøg af julemanden, når der skal tændes julebelysning og juletræ.

Herunder kan du få overblikket over, hvornår julemænd og juletræer indtager kommunerne i Syd- og Sønderjylland.

Sønderborg

Tidspunkt: Fredag 16. november 2018 fra klokken 16.50

Sted: Rådhustorvet

Det sker der:
Sønderborg Garden ankommer med julemanden cirka klokken 16.50, og ved 17-tiden tænder borgmesteren og julemanden lysene i juletræet efterfulgt af musik og uddeling af chokolade til børnene.

Esbjerg

Tidspunkt: Fredag 23. november fra klokken 16.50

Sted: Gågaden og Torvet

Det sker der:
Julemanden og hans nissepige ankommer til havnen klokken 16.50, hvor han modtages og eskorteres gennem gågaden til Torvet. Her tænder han sammen med sanger og skuespiller Trine Gadeberg juletræet og byens juleudsmykning. Det sker klokken 18, hvor Julebyen Esbjerg officielt er åben.

Fredericia

Tidspunkt: Fredag 23. november klokken 17.30

Sted: Rådhuspladsen

Det sker der:
Julemanden ankommer til Gl. Havn og går sammen med sin kone ad Gothersgade op til Rådhuspladsen, hvor juletræet og byens julebelysning bliver tændt klokken 17.30.

Aabenraa

Tidspunkt: Lørdag 24. november fra klokken 10.30

Sted: Det Gamle Rådhus

Det sker der:
Julemanden bliver vækket klokken 10.30 foran det Gamle Rådhus. Julehjertebyen åbner klokken 11.

Varde

Tidspunkt: Lørdag 24. november klokken 11


Sted: Det Gamle Rådhus, Torvet

Det sker der:
7-Kantens Nissebande og alle børnene vækker traditionen tro julemanden fra hans dybe søvn på rådhusloftet. Lysene på juletræet kaldes frem med sang og dans, og der bliver uddelt slikkepinde og nissehuer til børnene.

Tønder

Tidspunkt: Søndag 25. november  

Sted: Torvet

Det sker der:
Ligesom da Julebyen Tønder åbnede 10. november vil der være optog, som denne gang går fra Vest Vestergade til Torvet. Her vil borgmesteren tage imod julemanden og udlevere nøglen til byens huse til ham. Julemanden vil i øvrigt kunne opleves, når han lander på tagryggen på Torvet hver torsdag, fredag, lørdag og søndag frem mod jul.

Horsens

Tidspunkt: Fredag 30. november fra klokken 16

Sted: Søndergade

Det sker der:
Julemanden bliver budt velkommen ved inderhavnen med nissekor og julemusik klokken 16. Derefter er der juleoptog til Søndergade, hvor Horsens Garden fører an. Ved Kuben vil børnekoret underholde, før julebelysningen på gågaderne tændes af borgmesteren klokken 17.

Kolding

Tidspunkt: Fredag 30. november fra klokken 16.45


Sted: Akseltorv

Det sker der:
Julemanden sejler ind i havnen klokken 16.45 og kører med juletoget til Akseltorv, hvor han ankommer klokken 17.30. Her er der underholdning, musik og dans, inden lysene i juletræet bliver tændt.

Haderslev

Tidspunkt: Lørdag 1. december klokken 11

Sted: Torvet

Det sker der:
Byens børn vækker julemanden klokken 11 og hjælper ham med at tænde juletræet.

Vejen

Tidspunkt: Lørdag 1. december fra klokken 12.45

Sted: Rådhuspladsen

Det sker der:
Julemanden ankommer klokken 12.45 i sin hestevogn og kører gennem byen. Klokken 13 ankommer han til Rådhuspladsen, hvor han hygger sig med børnene, mens Vejen Garden spiller julemusik.

Fanø

Tidspunkt: Lørdag 1. december fra klokken 12.45

Sted: Hovedgaden i Nordby

Det sker der:
Juleøen åbner, når en sømand ankommer til færgelejet og følges med børnene op til Hovedgaden i Nordby, hvor de skal lede efter julemanden. Juleboderne åbner klokken 13.

Hedensted

Tidspunkt: Lørdag 1. december klokken 13-15

Sted: Bytorvet

Det sker der:
Juletræet tændes, og der vil være underholdning i hele byen.

Vejle

Tidspunkt: Lørdag 1. december fra klokken 13.30

Sted: Søndertorv og Rådhustorvet

Det sker der:
Klokken 13.30 ankommer julemanden på Søndertorv, og derefter går turen gennem gågaden og ender på Rådhustorvet, hvor der bliver danset og sunget. Til sidst bliver julelysene tændt, og der bliver delt godter ud til børnene.

Billund

Tidspunkt: Søndag 2. december

Sted: Rådhustorvet

Det sker der:
Deltagere fra familiegudstjenesten går i samlet flok fra kirken til rådhuset, hvor lysene på det store juletræ bliver tændt. Der vil også være en julemand og juleoptog.