Tjek sygdomme på ny hjemmeside

Nu blandet danske regioner sig i koret af hjemmesider om sundhed og sygdom. De fem regioner har satset omkring 68 millioner kroner på at give konkurrence til de kommercielle sider.

Den digitale patienthåndbog rummer 3.000 artikler og 2.000 illustrationer, animationer og film om sundhed og sygdom.

Hjemmesiden rummer også en medicinsk ordbog med lægefaglige udtryk.

Regionerne lægger vægt på, at informationen på hjemmesiden bliver godkendt af læger.

- Hjemmesiden er fri for reklamer og kommercielle interesser og er en forenkling af den information, lægerne har adgang til. Derfor kan borgerne altid være sikre på, at indholdet er korrekt og at fagligheden er i fokus, siger Bent Hansen, formand for danske regioner.

Idéen om at give samme information til både de praktiserende læger og patienterne stammer fra Norge. Den norske udgave af Patienthåndbog er det sted på nettet, hvor flest nordmænd henter online-information om sundhed og sygdom. 

Patienthåndbogen.

Patienthåndbogen