- Virksomhederne må gribe i egen barm. De har også et ansvar for at tilbyde attraktive opgaver og løn- og arbejdsvilkår, når de rekrutterer medarbejdere. Det gælder især, når man ønsker at tiltrække en faggruppe som ingeniører, der er efterspurgte, siger Bolette Mohr Sillassen, formand for Ingeniørernes A-kasse, IAK.
Hun henviser til, at TV SYD har spurgt 151 københavnske ingeniørstuderende om de hellere vil gå ledige end at flytte til Esbjerg for at arbejde. 63 procent af de studerende svarede, at de foretrækker ledighed fremfor Esbjerg.
Bolette Mohr Sillassen siger, at a-kassen ikke kan genkende billede af, at ledige medlemmer ikke vil flytte efter et job.
- Vores oplevelse er også, at de studerende selvfølgelig har store drømme og forventninger omkring deres kommende karriere, men at de bliver væsentlig mere realistisk indstillede, når de som nyuddannede rammer jobmarkedet, og finder ud af, hvad det egentlig indebærer at være ledig, siger hun.
Bolette Mohr Sillassen peger på, at ledigheden blandt ingeniører kun er på 2,5 procent. I København er den gennemsnitlige ledighedsperiode på 44 uger, mens den i hele landet er på 42 uger.
Få kandidater
De ledige ingeniører har forskellige specialer, så udbuddet af ledige hænder til de enkelte virksomhed er stærkt begrænset.
Ledige ingeniører fra København har ifølge a-kassen oplevet at møde fordomme og mistillid, når de har søgt job i Vestjylland.
De er for eksempel blevet spurgt, om de mener, at deres ansøgning er alvorlig ment. Ansøgerne er også blevet forhørt om, hvorvidt de blot betragter et job i Vestjylland som en mellemstation.
- Vi har også medlemmer, der har fornemmet en mistillid til dem og deres kvalifikationer. Der må jo være noget galt, siden ansøgeren ikke kan få job i København, fortæller formanden for a-kassen.
Bolette Mohr Sillassen opfordrer til en mere nuanceret debat om at få arbejdstagere og arbejdsgivere til at mødes.
