Det danske mindretal venter i spænding

Fredag ved middagstid offentliggør Slesvig-Holstens forfatningsdomstol sin afgørelse af spørgsmålet om Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, skal miste de mindretalsrettigheder, som partiet og det danske mindretal syd for grænsen har haft siden 1955.

Slesvig-Holstens forfatningsdomstol afgør i dag det søgsmål, som unge konservative har rejst for at få Sydslesvigsk Vælgerforenings status som mindretalsparti omstødt.

Sagen udspringer af, at det danske mindretals parti SSW, der er fritaget for den tyske spærregrænse på fem procent, sidste år for første gang blev regeringsparti.

Ved valget i maj 2012 fik SSW 4,6 procent af stemmerne, hvilket rakte til tre mandater i landdagen i Kiel, og det danske mindretalsparti herefter dannede regering med det socialdemokratiske SPD og De Grønne.

Junge Union, ungdomsorganisationen i forbundskansler Angela Merkels parti CDU, har klaget til delstatens forfatningsdomstol og håber på den måde at vælte regeringen, der kun råder over et flertal på én stemme.

De unge kristelige demokrater mener, at SSW ikke længere er et mindretalsparti, nu da partiet er opstillet syd for Ejderen, dvs. uden for selve Sydslesvig, og at partiet derfor heller ikke bør være fritaget for spærregrænsen eller kan gå med i en regering.

- SSW optræder efterhånden som ethvert andet parti, har sagsøgernes advokat, Trutz Graf Kerssenbrock, sagt i sin fremlæggelse for forfatningsdomstolen, hvor han også har påpeget, at Sydslesvigsk Vælgerforening kun har to sider i sit valgprogram om mindretalspolitik.

Hans argumentation blev i retten tilbagevist af delstatsparlamentets og regeringens repræsentanter.

De minder blandt andet om, at Tysklands højeste retsinstans, forfatningsdomstolen i Karlsruhe, så sent som i 2005 har blåstemplet SSw's fritagelse for spærregrænsen.

 

København-Bonn-erklæringerne:

Det danske mindretals rettigheder blev aftalt mellem Danmark og Forbundsrepublikken i den daværende tyske hovedstad Bonn i 1955. Går dommen mindretallet imod, vil indgrebet være en sensation i hele Tyskland.

I aftalen nævnes det bl.a., at mindretallet kan indvælges i landdagen i Kiel uden at skulle opfylde den høje tyske spærregrænse på 5 procent. Denne regel har sikret, at mindretalles synspunkter har været repræsenteret i landdagen lige siden.

København-Bonn-erklæringerne blev afgivet i 1955 af såvel den danske som den vesttyske regering. Erklæringerne fastslår, at bekendelsen til dansk eller tysk nationalitet og kultur i det dansk-tyske grænseland i Sønderjylland er fri og ikke må efterprøves.

København-Bonn-erklæringerne skal dermed sikre, at folkegrupper på begge sider af grænsen kan bevare deres nationale og kulturelle identitet. Erklæringerne danner rammen om den nuværende sameksistens i Nordslesvig (de sønderjyske landsdele) og Sydslesvig.