Landsmøde i skolestridens skygge

Det danske mindretalsparti SSW holder i dag landsmøde i Husum. Det sker i skyggen af den bitre strid om Slesvig-Holstens nedskæringer i bidraget til det danske mindretals skoler ? og med udsigt til et fremskyndet delstatsvalg.

Delstatsregeringen i Slesvig-Holsten vil nedsætte tilskuddet til skolerne med 15 procent og sidestille dem med private skoler.

Aftaler mellem Danmark og Tyskland fastslår, at danskerne skal have samme ret til skolegang som tyskerne har på offentlige skoler.

Mindretallet har i sommerens løb gennemført to store demonstrationer mod skolebesparelserne. Den seneste fik 14.000 mennesker på barrikaderne i hele Sydslesvig.

SSWs hjemmeside - SSWs hjemmeside