Asylcenter sætter vagter på efter knivstikkeri

Tre personer er blevet anholdt på asylcenter i Hviding, efter de i forbindelse med et slagsmål er blevet stukket med kniv. Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger nu sagen, og asylcenteret har sat vagter på weekenden over.

Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger nu omstændighederne bag et slagsmål på et asylcenter i Hviding.

quote

Det er ikke ofte, at nogen trækker en kniv frem.

Niels Bøgskov Frederiksen, driftschef, Asylsyd

Natten til lørdag klokken 02.57 fik politiet en anmeldelse om slagsmål på asylcenteret Center Hviding. Her var tre personer stukket med kniv og havde fået overfladiske skrammer.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Lørdag er efterforskningen af sagen i gang, og driftschef for Asylsyd, der står for asylcenteret i Hviding, fortæller, at der er sat vagter på for at skabe ro på Asylcenteret.

- Vi går altid vores procedurer igennem, som vi har i tilfælde af de her situationer, siger Niels Bøgskov Frederiksen, der er driftschef hos Asylsyd, der står for Center Hviding.

Lørdag formiddag er Syd- og Sønderjyllands Politi i gang med efterforskning af sagen.
Lørdag formiddag er Syd- og Sønderjyllands Politi i gang med efterforskning af sagen.
Foto: Presse-Fotos.dk

Voksne mennesker med ansvar for dem selv

Der er 261 beboere på Center Hviding. Det er både kvinder og mænd, der afventer svar på deres asylansøgninger. Mens de bor på Center Hviding har de deres egne private værelser, og hændelsen her er en overraskelse for Niels Bøgskov Frederiksen.

- Det er ikke ofte, at nogen trækker en kniv frem. Vores opgave er lige nu at skabe ro, så beboerne føler sig trygge, siger han.

Ikke umiddelbar grund til ændringer

I hverdagen er der personale på centeret mellem klokken 7 og klokken 15.30, men der er ikke personale i weekenden. I forbindelse med hændelsen har man dog indkaldt personale i denne weekend, men driftslederen ser umiddelbart ikke grund til at ændre på bemandingen fremover.

Politiet modtog anmeldelsen 02.57 natten til lørdag.
Politiet modtog anmeldelsen 02.57 natten til lørdag.
Foto: Presse-Fotos.dk

- Det er et opholdscenter for voksne mennesker, der lever deres eget liv og er ansvarlige for det fuldstændigt som os andre. Derfor kommer vi heller ikke til at sætte gang i en masse tiltag, for andre eventualiteter, da hændelsen her lige så godt kunne ske uden for asylcenteret mellem helt andre mennesker, siger Niels Bøgskov Frederiksen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til hændelsen på nuværende tidspunkt.