Play

Ecco bryder to års tavshed

Jan E. Jørgensen har langet ud efter Ecco, men han fortryder, at han kaldte dem værnemagere. Foto: Lasse Hansen Bundgaard, tvSyd
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den sønderjyske skovirksomhed Ecco har set sig nødsaget til at argumentere for sine fortsatte russiske aktiviteter efter Jan E. Jørgensens frontalangreb på Ecco.

I to år har Ecco ikke sat flere ord på, hvorfor de har fortsat deres aktiviteter i Rusland, som invaderede Ukraine 24. februar 2022.

Men nu har skovirksomheden fra Bredebro set sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse, efter Jan E. Jørgensen kom med et frontalangreb på LinkedIn.

At Eccos image er blevet dårligt, det er altså ikke min skyld. Det har de kun sig selv at takke for

Jan E. Jørgensen, folketingsmedlem, Venstre

Det sker under overskriften "I forsøget på at ramme Ecco skal man ikke gå efter vores medarbejdere".

"(...)i slutningen af februar nåede kritikken af Ecco et uacceptabelt niveau, da et dansk folketingsmedlem angreb Eccos medarbejdere direkte med en grov, ubehagelig og ukorrekt beskyldning, som ikke mindst i Sønderjylland har en særlig klang. Vi finder det derfor nødvendigt igen at uddybe begrundelsen for at blive i Rusland", skriver Ecco.

Læs hele pressemeddelelsen

ECCO: I forsøget på at ramme ECCO skal man ikke gå efter vores medarbejdere

Danmark er nu tilsluttet 13 EU sanktionspakker i forhold til Rusland. Det er retsgrundlaget. ECCO har altid overholdt gældende dansk lovgivning. Det gør vi også fremadrettet.

Samtidig er ECCO også en virksomhed med en stærk ansvarsfølelse i forhold til vores medarbejdere. Det har vi flere gange vist. Dette ansvar føler vi stadig.

Da den ulykkelige krig startede i Ukraine, befandt ECCO sig i et moralsk dilemma - skulle vi forlade Rusland eller blive? Vi valgte at blive og meldte det klart og ærligt ud i marts 2022.

Det var og er en svær beslutning, som har givet kritik. Det må vi acceptere og leve med. Det har vi gjort - indtil nu. Men i slutningen af februar nåede kritikken af ECCO et uacceptabelt niveau, da et dansk folketingsmedlem angreb ECCOs medarbejdere direkte med en grov, ubehagelig og ukorrekt beskyldning, som ikke mindst i Sønderjylland har en særlig klang. Vi kan ikke acceptere, at vores medarbejdere skal angribes på denne måde.

Vi finder det derfor nødvendigt igen at uddybe begrundelsen for at blive i Rusland.

Da vi ved krigens udbrud analyserede situationen, stod det hurtigt klart, at en nedlukning i Rusland især ville ramme ECCOs medarbejdere verden over. I Rusland alene arbejdede 1.800 ansatte, som ville miste deres job. Men konsekvenserne ville være langt større, fordi ECCO som en af de få i industrien driver hele værdikæden fra råhuder til forbruger. ECCO producerer ikke i Rusland, men hvis ECCO mistede salget af sko i det russiske marked, der historisk har været et af ECCOs største, ville det være nødvendigt at reducere arbejdsstyrken uden for Rusland: på vores garverier, skofabrikker, distributionscentre, regionale kontorer og ikke mindst i ECCOs hovedsæde i Danmark. Der ville være tale om mange tusinde jobs verden over, som vi også oplyste i vores oprindelige udmelding om at fortsætte i Rusland. I alt kunne det blive nødvendigt at afskedige op mod 5.000 ansatte. Vi nåede frem til den beslutning, at vi måtte sikre arbejdspladserne til vores mangeårige loyale medarbejdere fremfor at drive udenrigspolitik.

Det har mange været uenige i, men de har heller ikke stået overfor at skulle afskedige så mange tusinde medarbejdere. Hvordan forklarer man de mange ECCO medarbejdere verden over, hvoraf mange har været ansat i 20 eller 30 år, at de vil miste deres job. Tryghed i ansættelse og gode arbejdsvilkår har altid været i centrum hos ECCO og lever op til et af de vigtigste ESG mål.

Ved vores analyse fandt vi det også vigtigt, at ved at fortsætte ville indtægter gå til Danmark og blive beskattet der. Hvis vi forlod det russiske marked, ville russiske, kinesiske, tyrkiske eller europæiske selskaber overtage vores aktiviteter og indtægter blive beskattet i Rusland. Mange andre vinkler var inddraget - hvordan kunne vi f.eks. beskytte vores intellektuelle rettigheder, eller hvordan kunne vi undgå kopiproduktion af vores sko - men slutresultatet var altid det samme: vi måtte lade hensynet til vores medarbejdere komme først.

Vi sagde dengang, at vi ikke ville udnytte situationen til at ekspandere yderligere i Rusland og åbne flere butikker. Den linie følger vi fortsat.

Bredebro, den 13. marts 2024

Bestyrelse og Direktion

Foto: Screendump fra LinkedIn

Ecco henviser her til et interview, som Jan E. Jørgensen gav til Radio4, hvor han kaldte Eccos russiske aktiviteter for "værnemageri" med henvisning til danske virksomheders samarbejde med den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig.

En formulering, som Jan E. Jørgensen senere har trukket tilbage, og som Venstre-formand Troels Lund Poulsen har taget afstand fra og slået fast, at udtalelsen står for Jan E. Jørgensens egen regning.

- Jeg skulle ikke have brugt det ord. Det er meget voldsomt, og det har også skygget for noget af debatten. Ecco forsøger nu at fremstille sig selv som ofre og skubber deres ansatte frem for sig. Og det er jo et eller andet sted min skyld. Men at Eccos image er blevet dårligt, det er altså ikke min skyld. Det har de kun sig selv at takke for, siger Jan E. Jørgensen til TV SYD.

Ecco fremhæver i pressemeddelelsen, at det ikke har været nogen nem beslutning at blive i Rusland, men at hensynet til medarbejderne vejer tungest. 

"Vi nåede frem til den beslutning, at vi måtte sikre arbejdspladserne til vores mangeårige loyale medarbejdere fremfor at drive udenrigspolitik".

Store virksomheder har trukket sig

Flere danske virksomheder har ellers på stribe trukket sig ud af Rusland. Og Kongehuset har fjernet Eccos titel som kongelig hofleverandør.

Mens skovirksomhed har fortsat aktiviteterne i Rusland, er populariteten styrtdykket. Før krigen lå Eccos image i top, men efter krigen ramte virksomheden bunden sammen med blandt andre PostNord og DSB, viste en analyse fra Instituttet for Opinionsanalyse fra 2022.

Trods dårligt image er Ecco alligevel kommet ud af 2023 med et trecifret overskud.

I 2020 købte ECCO sin russiske distributør Ros ud for over 1 milliard kroner.

I det øjeblik, at der er danske virksomheder i Rusland, så medvirker de til at gøre samfundskagen større

Ole Krohn, erhvervskommentator, TV 2

Ole Krohn: - Kun halvdelen af mønten

I pressemeddelelsen understreger Ecco, at de beholder aktiviteterne af hensyn til de 5.000 medarbejderne, som potentielt ville kunne miste deres job.

Frygten for, at butikker ville kunne blive overtaget af Rusland og dermed indbringe skatteindtægter til Rusland, har også vejet tungt for Ecco.

- Eccos andet argument er, at man sikrer sig danske skatteindtægter ved de her aktiviteter i modsætning til, hvis der var nogle russere eller nogle andre, der overtog, siger TV 2's erhvervskommentator Ole Krohn, som fortsætter:

- Det problematiske er, at de ikke forholder sig til, at Putin lever af, at han har en samfundskage. Altså bruttonationalproduktet, som han kan skære en stor luns af og bruge til krigsomkostninger. I det øjeblik at der er danske virksomheder i Rusland, så medvirker de til at gøre samfundskagen større. Så på den måde er det rigtigt, det de siger, men det er kun halvdelen af mønten, de forholder sig til, siger Ole Krohn.

Aldrig for sent

Jan E. Jørgensen har da også en smule ros til Ecco.

- Det er da dejligt at høre fra dem efter to års tavshed. Det synes jeg, at de skal have ros for. Men jeg ærgrer mig selvfølgelig over, at de ikke stiller op til interviews, siger Jan E. Jørgensen og fortsætter:

- Jeg vil fortsat appellere til Ecco og sige, at det aldrig er for sent (at trække sig, red.). Så det håber jeg fortsat, at de overvejer. Og så vil jeg være den første til at rose dem, siger han.

TV SYD har forsøgt at komme igennem Eccos pressetelefon, men det har ikke været muligt.

Oplevelse plager cheftræner en uge efter: - Jeg synes, det var en lortefredag

Sønderjyske er på træningslejr frem til den 2. februar. tvSyd er med frem til og med den 28. januar. Foto: Daniel Just Schram, tvSyd
Udgivet

Sønderjyske tog fredag på træningslejr, som begyndte med en let træning. Cheftræner Thomas Nørgaard tænker stadig på sidste uge, hvor holdet havde det alt andet end nemt.

Sønderjyske tabte sidste fredag en træningskamp mod Hillerød 3-1. Selvom det 'bare' var en test og skete for nu mere end en uge siden, så tænker cheftræner Thomas Nørgaard fortsat på sit holds præstation.

- Jeg synes, det var en lortefredag. Jeg har ikke sluppet den hundrede procent endnu, fordi det var en af de meget få gange i mine to år her, hvor jeg ikke brød mig om det, jeg så fra vores fodboldhold, siger han fra holdets træningslejr i Spanien.

Delte skideballe ud

Sønderjyskes spillere fik det, der kan betragtes som en ordentlig skideballe i omklædningsrummet efter kampen.

Den var så stor, at vi fremmødte journalister og autografventende fans kunne høre med, selvom døre og vinduer var lukkede.

Skideballen syntes dog at være glemt udadtil for spillernes vedkommende. Træningslejren begyndte med højt humør, hvor spillerne betrådte et ægte græstæppe for første gang efter to måneder på kunstgræs.

- Jeg sagde til spillerne efterfølgende, at jeg var ligeglad med, om de var glade, uforstående, enige eller hvad de måtte være. Så længe der bare ikke var nogen, der var ligeglade, siger cheftræneren.

Thomas Nørgaard havde denne fredag en tilbagelænet funktion under træningslejrens første træningspas, der var i den lette afdeling, da hele holdet stod op klokken fire om morgenen i kursen mod Albir på den spanske østkyst.

Sønderjyske er på træningslejr frem til den 2. februar. tvSyd er med frem til og med den 28. januar. Foto: Daniel Just Schram, tvSyd

Han lettede selv på smilebåndet flere gange, og tankerne går derfor ikke udelukkende på den kolde lortefredag i Sønderborg.

- Vi skal huske på, at en træningskamp midt i januar måned ikke er, hvor jeg normalt deler store skideballer ud. Jeg følte dog, at det var på sin plads i fredags, siger Thomas Nørgaard.

Sønderjyske tester kampformen imod Bayern Münchens U-23 hold og den svenske klub GAIS henholdsvis den 27. januar og den 1. februar. tvSyd liveblogger førstnævnte opgør.

Turen går retur til Haderslev den 2. februar.

Fire personer måtte på sygehuset efter maskine kortsluttede

Det var her på Vejlevej i Give, at branden opstod. Foto: Skråfoto/Dataforsyningen
M
Udgivet

Tidlig lørdag morgen kortsluttede en maskine på en fabrik i Give. Flere ansatte bekæmpede hurtigt den brand der opstod, men måtte sammen med en brandmand forbi sygehuset.

Tidligt lørdag morgen løb anmeldelsen om brand hos Give-virksomheden Welpaint ind.

- Der skete en kortslutning i en maskine, som gik i brand, fortæller vagt hos Sydøstjyllands Politi, Morten Jessen.

Branden blev dog hurtigt håndteret af medarbejdere på stedet, hvorfor det ikke blev mere omfattende.

- De ansatte reagerede ansvarsfuldt og resolut, og fik slukket branden. Det var deres skyld, at det ikke blev mere omfattende, fortæller Per Hartvig, Head of Business Unit hos Welcon.

Dog opstod der en kraftig røgudvikling, som følge af kortslutningen, og den sendte de heroiske medarbejdere samt én brandmand til sygehuset.

- Der var tre ansatte og én brandmand, der måtte til rutinetjek på sygehuset, da der opstod kraftig røgudvikling og der var metalstøv i luften, forklarer vagtchefen.

Ifølge Per Hartvig har medarbejderne det godt og er ikke kommet noget til.

- Vi må finde en god måde at anerkende dem for deres indsats på, fortæller han.

Der skete ikke skade på byggeri heller.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com