Hundene hyler i lysningen i udkanten af skoven, og lyden skærer gennem huer og ørevarmere på folk, der forsøger at holde den kolde martsluft på afstand.
De mange polarhunde er utålmodige.
Klokken 11 kørte den første vogn med otte hunde spændt for ud på ruten gennem skoven. Og snart skal Lasse Nielsen ud med sin trehjulede vogn med to slædehund spændt for.
- Vores hunde er mest nogle sejtrækkere, men de kommer alligevel op over 35 km/t. Og nogle af de andre hunde er rigtig hurtige, siger Lasse Nielsen.
Der er slædehundeløb i Lindet Skov uden for Toftlund. Her konkurrerer man i løb med hunde spændt for vogn, cykler og cani-cross – en slags løbecykel, som bliver trukket af en hund.
Ved målstregen sidder to mænd, der hjælper med at holde Lasse Nielsens to hunde på plads. Om tre minutter begynder Lasse Nielsens løb.
En særlig hobby
Det var egentligt slet ikke meningen, at Lasse og Marianne Nielsen skulle have hund igen efter deres japanske spidshund døde. Men så manglede en slædehund et hjem, og parret valgte at give den en chance.
I dag har de fire alaskan malamut; Max, Saga, Aslak og Njord.
- Sådan går det tit! Når man først er blevet bidt af det, så kan man slet ikke lade være, siger Marianne Nielsen.
Hundene bruger ægteparret til hundeslædeløb, som det i Lindet Skov ved Toftlund lørdag og søndag. Her er polarhundeejere fra hele landet og fra Tyskland er stævnet sammen for at køre løb.
I dag kører Marianne Nielsen på mountainbikecykel med en enkelt hund foran, og Lasse Nielsen på vogn med to hunde foran.
- Det er bare livet det her! Sammenholdet med de andre på pladsen, løbene og samværet med hundene er bare fedt. Jeg ville ønske, at endnu flere fik øjnene op for, hvad det her det kan, siger Lasse Nielsen.
Ikke legetøjsdyr
Til løbet er der både alaskan husky, grønlandske slædehunde, samojeder og mange andre polarhunde. Og selvom de måske alle ligner krammebamser, så skal man tænke sig om.
- Det er ikke legetøj. Det er store hunde, med store kræfter. Det er ikke for at gøre dem farlige, men ligesom med os mennesker og alle andre hunde, så er vi forskellige. Så selvom man ligner en bamse, er det ikke altid man gider kramme, siger Lasse.
Hundene måler omkring 60 cm ved skulderen og vejer mellem 35 og 40 kilo. Alligevel kommer de dog indenfor i ægteparrets hjem i Tønder, men træningen foregår på lidt andre måder end med mindre hunde.
- Du kan da godt gå en tur med dem, men man skal være vågen, ellers trækker de bare af med dig,
Går efter førstepladsen
Tre, to, en, kør!
Starten går og Lasse Nielsens blå vogn bliver revet i gang af de to store hunde. Hurtigt sætter han sig på hug for at komme godt fra start på den 5,6 kilometer lange rute rundt i skoven.
- Jeg skal da helst blive nummer 1! griner Lasse Nielsen.
Kommandoerne er enkle: Højre, venstre, stop, fremad. Det går stærkt på ruten, men ikke vildere end man sagtens kan gå en tur i skoven, mens løbene er i gang. Flere gange har Lasse og Marianne også mødt heste og andre hunde på turen rundt.
- Så bliver de jo distraheret, og lige pludselig skal de både tisse og det ene og det andet, siger Marianne Nielsen.
Sporten er for dem mest for hundene og hyggens skyld, og så længe, de har det godt, er løbet en succes. Lidt over 20 minutter senere ruller Lasse Nielsens vogn over målstregen. Tre minutter efter den nærmeste konkurrent.
- Jeg blev jo overhalet! Men jeg er godt tilfreds, hundene gjorde hvad de kunne, og så har vi jo en dag igen i morgen, siger Lasse Nielsen med et glimt i øjet.
