Sønderjysk virksomhed tvunget til at droppe gas – men lang behandlingstid spænder ben

Foto: Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark, der har fabrik i Toftlund, er tvunget til at omlægge en del af sin produktion fra naturgas til olie. Men godkendelsen til det lader vente på sig.

Det er næppe gået manges ører forbi, at der er naturgaskrise i Europa som følge af Ruslands invasion i Ukraine.

Men udover at det for den enkelte kan ses på varmeregningen, så er det også noget, der rammer virksomhederne i det syd- og sønderjyske.

Hos Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark – forkortet AKD, der har afdelinger i Toftlund og Brande, bruger de primært naturgas i deres produktion.

De tvinger os til at omlægge, men det virker som om, Miljøstyrelsen slet ikke er klar med de betingelser, vi skal gøre det under

Viggo Conradsen, bestyrelsesformand for AKD

Men ifølge Viggo Conradsen kan AKD ikke på den korte bane satse på at køre på strøm, hvis gassen forsvinder.

- Det er en ren nødløsning fra vores synsvinkel, at vi skal tilbage på diesel, men vi har ikke noget valg. Vi har ingen interesse i at køre på olie fremadrettet, men der er ingen, der kan garantere os, at vi har gassen i morgen, siger Viggo Conradsen.

Lang behandlingstid skaber usikkerhed

Det kræver en godkendelse fra Miljøstyrelsen, når en virksomhed ønsker at omlægge produktionen til olie.

AKD har søgt om godkendelsen, men en lang behandlingstid på op til fire måneder skaber usikkerhed hos virksomheden, der tjener langt hovedparten af sine penge fra 1. september og cirka frem til årsskiftet.

- Når nu det her er så ekstraordinær en situation, så forstår jeg intet af, at man ikke kan skynde sig at give en godkendelse. De tvinger os til at omlægge, men det virker som om, Miljøstyrelsen slet ikke er klar med de betingelser, vi skal gøre det under, siger Viggo Conradsen.

TV SYD har været i kontakt med Miljøstyrelsen, der oplyser, at de er ferieramt og derfor ikke kan stille op til interview i sagen.

Til Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans forklarer Miljøstyrelsen, at sagsbehandlingstiden ind til videre har været en til fire måneder for de seks sager, som er blevet afsluttet.

Kontorchef Morten Rickers Østergaard forsikrer over for Finans, at styrelsen bestræber sig på at behandle sagerne hurtigst muligt og tilføjer, at regeringen har givet dispensation fra normale procedurer for at sætte tempoet op.

- Det betyder, at ansøgningerne i nogle tilfælde kan undlade en støjberegning, samt at fristen for den offentlige høring er blevet forkortet til at være 8-14 arbejdsdage, skriver han i en mail.

Der er dog ikke ændret ved, at Miljøstyrelsen skal se beregninger for virksomheders røggas-emissioner til nærtliggende natur- og vandområder.

Viggo Conradsen har stor respekt for, at Miljøstyrelsens arbejde er at sikre, at naturen ikke lider overlast. Dog stiller han sig undrende over for, hvor mange nye undersøgelser der kan være nødvendige i sådan en situation.

- Det er jo ikke en ny energiform, og man kender jo godt konsekvenserne af det - det burde man i hvert fald gøre. Det her handler jo ikke kun om miljø, men også om samfundsøkonomi, siger Viggo Conradsen.

Flere virksomheder risikere at få gasforsyningen stoppet

Som en del af den faste beredskabsplan udpeger Energinet hvert år de danske virksomheder, som har det største gasforbrug.

Virksomhederne kaldes "ikke-beskyttede kunder" og inkluderer en lang række syd- og sønderjyske virksomheder som eksempelvis Palsgaard, Brdr. Hartmann, Daka, Danish Crown – og altså Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark.

I en nødsituation er det nemlig dem, der først får skruet ned for gassen til deres produktion for at sikre samfundskritiske funktioner som eksempelvis opvarmning af boliger.

Se hele listen over "ikke-beskyttede kunder" her:

Virksomhed – by

AKV Langholt A – 9310 Vodskov

Alfred Pedersen & Søn ApS – 5250 Odense SV

Andels‐Kartoffelmelsfabrikken Danmark – 6520 Toftlund

Ardagh Glass Holmegaard A/S – 4684 Holmegaard

Arla Foods A.M.B.A – 6705 Esbjerg Ø

Arla Foods A.M.B.A – 7000 Fredericia

ARLA FOODS AMBA – 9230 Svenstrup J

ARLA FOODS AMBA – 7500 Holstebro

ARLA FOODS AMBA – 7500 Holstebro

Arla Foods Energy – 6920 Videbæk

Arla Foods Energy A/S – 8840 Rødkærsbro

Arla Foods Energy A/S – 6920 Videbæk

Arla Foods Energy A/S – Akafa - 9230 Svenstrup J

Arla Foods Ingredients Energy A/S – 6920 Videbæk

AVISTA Green Aps – 4400 Kalundborg

Ball Beverage Packaging Fredericia A/S – 7000 Fredericia

BHJ A/S – 9500 Hobro

Biomar A/S – 7330 Brande

Brdr. Hartmann A/S – 6270 Tønder

C&D Foods (Denmark) A/S – 6715 Esbjerg N

CARLSBERG SUPPLY COMPANY DANMARK A/S – 7000 Fredericia

CHEMINOVA A/S – 7673 Harboøre

Cp Kelco APS – 4623 Lille Skensved

Cremo Ingredients A/S – 5620 Glamsbjerg

Crossbridge Energy A/S – 7000 Fredericia

Daka Denmark A/S – 8960 Randers SØ

Daka Denmark A/S – 8723 Løsning

Danish Crown A/S – 8700 Horsens

Danish Crown A/S – 4100 Ringsted

Danish Crown A/S – 6400 Sønderborg

Danraps/DLG – 9330 Dronninglund

Duferco Danish Steel A/S – 3300 Frederiksværk

Emmelev A/S – 5450 Otterup

Envases Europe A/S – 5000 Odense C

Farmfood A/S – 9670 Løgstør

FF Skagen A/S – 9990 Skagen

FF Skagen A/S – 7730 Hanstholm

Haldor Topsøe A/S – 3600 Frederikssund

Hamlet Protein A/S – 8700 Horsens

Harboe Bryggeri A/S – 4230 Skælskør

Imerys Industrial Minerals Denmark A/S – 7884 Fur

Kalundborg Refinery A/S – 4400 Kalundborg

Karup Kartoffelmelfabrik A.M.B.A. – 7470 Karup J

KMC Derivatfabrikken – 7330 Brande

KMC, KARTOFFELMELCENTRALEN, AMBA – 7330 Brande

KNAUF A/S – 9500 Hobro

Kohberg Bakery Group A/S – 6392 Bolderslev

Leca Danmark A/S – 8940 Randers SV

Leo Pharma A/S – 2750 Ballerup

Maricogen A/S – 9550 Mariager

Nature Energy Green Gas Sales A/S – 2860 Søborg

NLMK Dansteel A/S – 3300 Frederiksværk

Novo Nordisk A/S – 2880 Bagsværd

Novo Nordisk A/S – 3400 Hillerød

Novozymes A/S – 2200, København N

Palsgaard A/S – 7130 Juelsminde

Randers Tegl A/S – 8830 Tjele

Randers Tegl A/S – 9362 Gandrup

Randers Tegl A/S – 9500 Hobro

Rockwool A/S – 9500 Hobro

Rockwool A/S – 6580 Vamdrup

Royal Unibrew A/S – 4640 Fakse

Saint‐Gobain Danmark A/S ‐ ISOVER – 6580 Vamdrup

Saint‐Gobain Denmark A/S, Gyproc – 4400 Kalundborg

Skamol A/S – 7870 Roslev

Skamol A/S – 7884 Fur

Sophus Fugls. Exp.‐Maltfab A/S – 7700 Thisted

Sophus Fuglsang Export‐Maltfabrik A/S – 6100 Haderslev

Strøjer Tegl A/S – 5610 Assens

TripleNine Thyborøn A/S – 7680 Thyborøn

Vesterled Teglværk A/S – 6400 Sønderborg

Viking Malt A/S – 4760 Vordingborg

Wienerberger A/S – 5771 Stenstrup

Kilde: Energinet

I alt venter 16 virksomheder i Danmark lige nu på en godkendelse til at omlægge fra gas til en anden form for fossilt brændsel.

Alle hans konkurrenter er på alder med hans forældre

Foto: Privatfoto
Udgivet

I disse dage mødes 2.500 atleter for at kæmpe i DM-ugen i Herning. En af dem er en ung dreng fra Varde.

Hvordan ville du have det, hvis næsten alle dine konkurrenter var 30 år ældre end dig?

Det er helt normalt for 14-årige Thies Reinerink. Han skyder langbue og skal her i weekenden deltage i DM-ugen i Herning.

- Jeg er lidt spændt, lyder det fra den unge bueskytte fra Varde Bueskyttelaug.

Langbuen er, hvad man kan kalde for en klassisk buetype, men i dag har den fået en del konkurrence.

Moderne bueskydning er domineret af mere teknologiske og avancerede buetyper. Disse kaldes blandt andet for recurve- og compoundbuer. Derfor er der ikke mange bueskyttere på hans alder, der konkurrerer med den gamle træbue.

Så det i avisen

Det var tæt på en tilfældighed, at den unge dreng fra Varde faldt over den gamle sportsgren.

- Jeg så et billede i avisen, og så syntes jeg, at det så meget spændende ud, forklarer han.

- Jeg tænkte, at det kunne godt være sjovt at prøve.

Thies Reinerink har skudt med langbue i seks år. Foto: Privatfoto

Andre sportsgrene havde aldrig rigtig vækket hans interesse, så det her var nyt. Han havde før prøvet kræfter med fodbold, men det holdt dog kun i et par uger.

Så han tog til en prøvetræning i Varde Bueskyttelaug, og han har nærmest ikke sluppet buen siden.

- Og så blev det bare langsomt mere og mere, forklarer den unge langbueskytte.

Fakta om langbuen

Langbuen har en særlig plads i bueskydningens historie og kultur. Kendt for sin enkelhed og elegante linjer, repræsenterer langbuen en af de mest grundlæggende former for bue, som både nybegyndere og erfarne bueskytter værdsætter for dens autenticitet og udfordring.

Oprindelse og Historie

Langbuen har rødder, der strækker sig tilbage til forhistorisk tid, men den blev især berømt i middelalderens Europa. Engelske langbueskytter brugte den med stor effektivitet i militære konflikter, mest notabelt under Hundredårskrigen. Dens enkelhed og dødbringende effektivitet gjorde den til en afgørende faktor på de europæiske slagmarker.

Design og karakteristika

En typisk langbue er fremstillet af et enkelt stykke træ, ofte yew, elm eller ask, og dens længde kan variere, men overstiger ofte skyttens egen højde. Buerne er karakteriseret ved deres dybe D-formede tværsnit og manglen på markante recurve-endestykker. Dette simple design tillader en glat trækkurve, som mange bueskytter værdsætter.

Brug og teknik

Skydning med langbue kræver styrke, teknik og øvelse, da bue uden hjælpemidler som sigte eller stabilisatorer afhænger helt af skyttens evne til at bedømme afstand og vind. Langbueskydning praktiseres både som rekreativ aktivitet, i historisk reenactment og i konkurrenceform, hvor det at mestre denne antikke færdighed stadig holder stor appel.

Langbuen i moderne tid

Selvom moderne bueskydning ofte er domineret af mere teknologisk avancerede buetyper som recurve- og compoundbuer, opretholder langbuen sin plads som en elsket klassiker. Mange bueskydningsklubber og -foreninger tilbyder træning og arrangementer dedikeret til langbueskydning, hvilket understreger dens vedvarende popularitet og charme.

Kilde: Varde Bueskyttelaug

Karriere med fart på

Og mere og mere må man sige, at han har opnået. I de seks år han har været langbueskytte, har han vundet otte Danske Mesterskab guldmedaljer, tre i sølv og en enkelt i bronze. Han har også deltaget i NUM, Nordisk Ungdom Mesterskab, hvor han hev en 2. plads hjem i både hold og individuelt.

Nå ja, og så har han lige seks danske rekorder i sit navn.

- Jeg tog allerede til mit første stævne efter en måned. Det er vist ikke helt normalt, fortæller den beskedne mester.

Thies Reinerink har først tænkt sig at stoppe med at skyde med langbue, den dag han ikke synes, at det er sjovt længere. Foto: Privatfoto

Hans mor har også nydt at følge med i sin søns hurtige udvikling i sporten.

- Det er sjovt at se, hvor meget han rykker sig. Han har lige haft en periode, hvor han er vokset rigtig meget. Han voksede 30 centimeter på et år. Han kunne slet ikke styre sine kræfter, fortæller Pascalle Reinerink.

Det har han heldigvis fået styr på igen, og nu venter så DM-ugen i Herning, hvor han lørdag stiller op med sine to 43-årige trænere fra klubben i holddisciplinen.

Thies Reinerink har efterhånden deltaget i mange konkurrencer. Han håber at kunne deltage i nogle større nogle i fremtiden. Foto: Privatfoto

Meget mere end bare en bue

I sine år som langbueskytte har Thies dog lært meget andet end at ramme plet. Både om andre og om sig selv.

- Jeg har fået bedre indblik i, hvordan man socialiserer. Her møder jeg hele tiden nye folk, og jeg har fået mange venner, fortæller han.

Vidste du...

  • at når profferne skyder med sin bue, er pilen 3,5 meter oppe i luften inden den rammer skydeskiven? 

  • at du kan skyde en Robin Hood? Det sker ved, at du rammer en anden pil, som allerede sidder i skiven, lige bag i.

  • at de professionelle skyder pilen afsted med 200 km/t?

  • at det er meget forbudt at skyde i sandaler?

Kilde: Danmarks Idrætsforbund

- Jeg har også lært, at jeg ikke altid har nok tålmodighed. Nogle gange gør jeg tingene lidt for hurtigt.

Og at skrue en smule ned for tempoet, er noget, han særligt bruger, når han står med buen i hånden.

- Jeg holder vejret, så jeg kan stå så stabilt som muligt. Hvis jeg tænker på noget, tænker jeg: Træk op, mærk efter, giv slip, forklarer han.

Få overblikket over slagterisagen

Udgivet

En 42-årig slagteriarbejder blev fredag varetægtsfængslet i fire uger frem til 19. juli. Han er sigtet for at have dræbt sin 35-årige kollega med ét snit i halsen på Danish Crowns kvægslagteri i Holsted. TV SYDs retsreporter Helle Eriksen giver dig overblikket i videoen herover.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildeltcookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com