Ukrudtsbrænder satte ild i garage

Politi og brandfolk rykkede fredag formiddag ud til en brand i Toftlund. En garage var overtændt, og der var risiko for, at branden bredte sig til et nabohus.

Fredag formiddag omkring klokken 11.00 udbrød der brand i en garage på Ny Boder i Toftlund.

Her havde en ukrudtsbrænder antændt en garage, hvor der stod en campingvogn.

Ifølge Erik Lindholdt, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands politi, er der ikke sket nogen personskade i forbindelse med branden.


I juni 2021 startede en ukrudtsbrænder en brand i et skur i Toftlund.
I juni 2021 startede en ukrudtsbrænder en brand i et skur i Toftlund.
Foto: Kirsten Kenne, TV SYD